
Århus Kommune modtog i marts i år MIA-prisen. Prisen, der er indstiftet af Institut for Menneskerettigheder, hylder mangfoldighed på arbejdspladsen og gives til virksomheder, der i såvel politik som prak-sis er med til at fremme mangfoldighed og ligebehandling ? uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap, seksuel orientering eller politisk anskuelse.
På baggrund af prisen vil Århus Kommune styrke sin indsats på området yderligere og gå foran med en ambition om at blive landets føre-nde kommune inden for ligestilling. Det sker ved at præsentere et samlet program for en helhedsorienteret indsats vedrørende ligestil-ling ? med fastlagte mål og synlige succeskriterier.
- Vi præsenterer et program for ligestilling, som er det mest ambitiøse, nogen dansk kommune har sat i værk. Derfor er det vores klare mål, at vi Århus Kommune skal være landets førende inden for ligestilling ? til glæde og gavn for både ansatte og borgere i Århus Kommune, siger Susan Arac.
Den helhedsorienterede indsats samles i seks punkter:
1. Ligestilling i forhold til alle grupper.
Den personalepolitiske målsætning om ligestilling bygger dels på en tankegang om lige ret for alle uanset baggrund samt forestillingen om at ligestilling vil være en styrke for Århus Kommune, både som arbejdsplads, men også i forhold til serviceydelser og myndighedsud-øvelse i forhold til borgerne. Ved personalepolitiske tiltag, f.eks. nye retningslinier for opslag af stillinger, vil ligestilling indgå som en sty-rende værdi.
2. Ligestilling mellem kønnene og flere kvinder i topledelsen i Århus Kommune.
Med henblik på at styrke dette område har Borgmesterens Afdeling og Ligestillingsudvalget igangsat følgende initiativer:
1. Kvinder i TOP 35, et EU projekt om flere kvinder i topledelsen.
2. Gruppementorordninger for kvinder.
3. Repræsentation af både kvinder og mænd i diverse udvalg.
4. Leder- og førlederuddannelse for at fremme mere kønslig lige-stilling i ledelsen.
5. Kønsmainstreaming ? køn indtænkes i al offentlig forvaltning og planlægning.
6. Konference 13. december om kønsmainstreaming.
7. Opfordring til mænd om brug af barselsorlov.
8. Samarbejde med Aarhus Universitet om kønsforskning.
9. Netværksdannelse for kvinder i Århus.
10. Ansættelse af en ligestillingskonsulent.
3. Ligestilling af ansatte uanset etnicitet.
Med henblik på fremme af ansættelse af medarbejdere med anden etnicitet end dansk gennemfører Borgmesterens Afdeling og Lige-stillingsudvalget en række initiativer i den kommende periode, herunder nyt integrationspolitik, bl.a. med uddannelse til alle le-dere i Århus Kommune i medborgerskabet og dets betydning, før-lederuddannelse med henblik på at fremme ledere med anden et-nisk baggrund end dansk, deltagelse i et EU projekt med fokus på kvinder med tørklæde, og hvilken betydning det har for deres til-knytning til arbejdsmarkedet.
4. Ligestilling uansat seksuel orientering.
Med henblik på at fremme ligestilling for denne gruppe vil Borgme-sterens Afdeling arbejde for at ligestille homoseksuelle forældre med andre, blandt andet ved at sikre medmødre/fædre en ligestil-ling vedrørende barselsorlov via henvendelse til KL og beskæftigel-sesministeriet.
5. Ligestilling uanset alder.
Der er i disse år megen fokus på seniorpolitik, dels fordi kommu-nen har mange ældre medarbejdere, dels fordi det er svært at re-kruttere nye medarbejdere inden for visse faggrupper.
Borgmesterens Afdeling har udarbejdet et inspirationskatalog til afdelingerne.
6. Ligestilling uanset handicap.
I 2000 er der udarbejdet en handicappolitik i Århus Kommune og det indgår, at ved alle nybygninger og ved væsentlige ombygnin-ger skal der sikres tilgængelighed til kommunens bygninger.
Der ansættes mange i fleksjob, medarbejdere, som typisk har et eller andet skjult eller synligt handicap. Der er ca. 800 ansatte i fleksjob i Århus Kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.