Et klart flertal i partistyrelsen stillede sig bag at dispensere fra partiets generelle forbud mod dobbeltmandater. Dog med den klausul, at Adelskov skal nedlægge sit mandat i Folketinget, hvis det lykkes at blive valgt som borgmester i Odsherred Kommune, hvor han stiller op.
Adelskov selv er begejstret for, at hans dispensationsansøgning er blevet imødekommet.
- Det gør det muligt at stille op og genvinde borgmesterposten, siger han.
JyllandsPosten erfarer, at der fra partitoppens side gerne ses en opblødning, fordi det seneste kommunalvalg gav strålende valg til flere fratrædende folketingspolitikere med lokal forankring. F.eks. Ritt Bjerregaard i København, Nicolai Wammen i Århus og Jan Trøjborg i Horsens.
Næstformand Nicolai Wammen ønsker ikke at oplyse, om eventuelle borgmesterkandidater fra folketingsgruppen vil kunne se frem til en lige så lempelig behandling.
- Kommer der andre ansøgninger, vil der også for dem blive foretaget en konkret vurdering. Jeg tror, at Adelskov bliver en fremragende borgmester, men skulle han ikke blive det, vil han både kunne være menigt byrådsmedlem og medlem af Folketinget, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.