DF's krav om billigere sodavand vil ikke bare føre til flere fede, men også flere dårlige tænder, advarer kommunale tandklinikker
Syreskader udgør allerede i dag et alvorligt tandsundhedsproblem blandt danskerne ? især børn og unge. At politikerne nu sætter afgiften på sodavand ned, vil kun gøre problemet endnu større. Det mener Dansk Tandlægeforenings formand, Susanne Andersen, der selv er tandlæge og ser sodavands uheldige følgevirkninger på nærmeste hold.
Landets kommunale tandklinikker, der tager sig af børnenes tænder, rapporterer om en stigning i omfanget af syreskader. Og der er tale om uoprettelige skader, for når tandemaljen først er ødelagt og ætset væk, er der ikke noget at gøre for at få den tilbage. Dertil kommer, at de mange forskellige læskedrikke også gerne indeholder store mængder sukker, som kan give huller i tænderne og i øvrigt bidrager negativt til kampen mod overvægt og fedme.
Tandlægerne finder det stærkt kritisabelt, at politikerne nu sætter den danske sodavandsafgift ned:
- Politikernes aftale om en lavere afgift og dermed billigere sodavand vil uden tvivl resultere i en yderligere stigning i forbruget af læskedrikke herhjemme. Det kan få alvorlige konsekvenser for danskernes tænder. Vi skal naturligvis ikke forbyde indtagelsen af sodavand, men vi er nødt til at advare kraftigt mod de mange læskedrikke, fordi de er så skadelige for tænderne og på sigt kan give både ubehagelige tandsmerter og store udgifter til tandbehandling. I stedet for at bidrage til et øget salg af læskedrikke burde politikerne hjælpe med at passe på børns og voksnes tænder, siger Susanne Andersen.
Fakta:
Syreskader er ætsning af tændernes emalje.
Landets tandlæger oplever et stigende problem med syreskader blandt danske børn og voksne.
Sodavand er en af de store syndere, der forårsager syreskader på tænderne.
Syreskader kan ikke behandles.
Det samlede salg af læskedrikke i Danmark (inkl. grænsehandel og illegal import) udgjorde 512 mio. liter i 2000. I 2005 var tallet steget til 530,9 mio. liter. (kilde: Tal fra Bryggeriforeningen, Læskedrikke 2006).

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.