
Det står fast, efter at den tyske forbundsminister for transport, byggeri og byudvikling, Wolfgang Tiefensee, den danske transport- og energiminister Flemming Hansen samt Slesvig-Holstens minister for videnskab, økonomi og transport, Dietrich Austermann mødtes i Berlin i dag. Her blev de tre ministre enige om en tidsplan for de skridt, der skal føre frem til en beslutning om en fast forbindelse over Femern Bælt inden udgangen af 2006.
Forinden havde de tre ministre aftalt følgende køreplan for det fortsatte arbejde:
- en endelig gennemgang af de forudsætningerne for projektet
- en grundig gennemgang af de vigtigste aspekter ved valg af den rigtige finansieringsmodel for projektet
- overvejelser om spørgsmål relateret til opgraderingen af landanlæg.
- evaluering af de miljøspørgsmål, der er bragt på banen i miljøkonsultationsprocessen
- en fortsættelse af de igangværende tekniske undersøgelser, eksempelvis af navigationsforholdene, med henblik på at understøtte beslutningsprocessen.
Projektet, som har været diskuteret i flere årtier, er anslået til at koste mindst 30 milliarder kroner, og hvis det endelige ja kommer til december, ventes broen at stå færdig i 2016.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.