Professor:
Aftalesystemet overlever også denne gang

"Hvis aftalesystemet mellem kommuner og stat bryder sammen, vil det blive genopfundet dagen efter".

Dette mantra er blevet gentaget mange gange af embedsmænd og politikere, som til dagligt arbejder med kommunaløkonomi, både i den kommunale sektor og i ministerierne.
Årsagen er, at bare tanken om alternativet - lovgivning og central styring af hver enkelt kommunes økonomi - får sveden til at pible frem hos embedsmænd i Finansministeriet.
- Tænk hvis vi skulle foretage de lokale prioriteringer af serviceniveauet, eller hvis vi skulle have hver kommune ind til forhandlinger om det hvert år. Det er helt uholdbart, siger en anonym embedsmand i Finansministeriet således til dk-nyt.

Systemet med de ni liv
Folketinget, regeringen og ministerierne har simpelthen brug for en kommunal modpart, som kan forhandle på alle kommunernes vegne. Og trods den aktuelle ordkrig mellem regeringen og kommunerne, trods de nye sanktionsmuligheder og rygterne om et sammenbrud i budgetkrisen, så vil aftalesystemet - som katten med de ni liv - endnu en gang overleve.
Det mener professor,ph.d. på Århus Universitet, Jens Blom-Hansen, som i flere år har forsket i kommunal og offentlig økonomi.
- I årene 2005-2007 betyder opgave- og strukturreformen, at regering og Folketing går anderledes grundigt til værks i forhold til kommunerne. Men på længere sigt vil vi se et uændret aftalesystem, siger Jens Blom-Hansen til dk-nyt.

Alle regeringer har ønsket sanktionsmuligheder
Han gør opmærksom på, at den nuværende regering har den den samme dagsorden i forhold til kommuneøkonomien som SR-regeringen i 90'erne og den borgerlige regering i 80'erne. Skatterne skal holdes i ro og servicevæksten skal være afdæmpet.
Også SR-regeringen har forsøgt at skaffe flertal for at indføre sanktionsmuligheder, som kunne anvendes hvis - eller når - kommunerne brød de årlige aftaler. Men den borgerlige opposition fik altid samlet flertal imod indgreb.
- I dag er situationen anderledes. Regeringen har parlamentarisk flertal sammen med Dansk Folkeparti for sanktioner. Det grundlæggende setup er uændret, men den nuværende regering har fået mandat til at kræve større aftaledisciplin, siger Blom-Hansen.

Svært at anvende sanktioner
Indtil nu har det været aktuelt at anvende sanktionerne to gange. Første gang imod amternes overskridelse af skattestoppet. Her valgte regeringen at trykke på knappen og gribe ind overfor Vestsjællands Amts skatteniveau. Anden gang imod kommunernes samlede overskridelse af skattestoppet i 2004. Her undlod regeringen at gribe ind. Til forskel fra situationen med amterne var det nemlig svært at gennemskue, hvem der egentlig havde sat skatten for meget op.
- Det ligger i aftalesystemets logik, at kommunernes skal betragtes under ét. Så hvem er egentlig skyldneren. Hvem har sat skatten eller servicen op, og hvem har ikke sat den ned? Af den grund vil det altid være svært at skride ind med sanktioner, og i forhold til kommunerne, så undlod regeringen altså at gøre det sidste gang det var aktuelt, siger han.

Styrkeforholdet kan hurtigt vende
Om godt en måned skal regeringen og Dansk Folkeparti for tredie gang beslutte, om der skal gribes ind i den kommunale økonomi. Det er ikke utænkeligt at kommunerne får beskåret deres bloktilskud. Heller ikke, at kommunerne i protest udebliver fra forårets økonomiforhandlinger. Men parterne vil før eller siden vende tilbage til forhandlingsbordet. Og mens regeringen lige nu kan spille med musklerne, på grund af et parlamentarisk flertal for sanktioner, så kan styrkeforholdet hurtigt vende. En ny mandatfordeling i Folketinget kan gøre at finansministeren mister sin "våbentilladelse". Samtidig vil de 98 nye kommuner stå stærkere.
- KL kommer styrket ud af reformen. De er den virkelige vinder i reformspillet. København og Frederiksberg er nu også med i foreningen, og det giver en samlet front. Desuden vil de færre og større kommmuner udgøre en lidt mere homogen skare, siger Jens Blom-Hansen.
lg