Al Capone – Public Enemy No. 1

Af Paul Hegedahl

Henrik Höjer:
'Al Capone. Gangsteren og den amerikanske drøm'.
Med forord af Per Larsen.
Oversat af Lise Schmidt Mahler efter
'Al Capone - gangstern och den amerikanska drömmen',
Albert Bonniers Forlag, 2009;
Gads Forlag, København 2010.
366 ind., 16 x 24 cm., kildeoversigt, stikordsreg., ill.,
tidstavle og liste over 'public enemies'.
Kr. 299,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-12-04541-0.

'Scarface var en lasket, tyk person, 173 cm. høj, men med en vægt på næsten 90 kilo. Han havde et stort, slapt ansigt med tykke læber og grove træk. Hans næse var flad, hans øjenbryn mørke og buskede, og han havde et kuglerundt hoved, de sad på en kort, tyk hals. Hans yndlingsudtryk var 'Ya keep ya nose clean, ya understand.'
- Dommer John H. Lyle (1882-1964) (som i øvrigt skrev 'The Dry and Lawless Years'; Prentice-Hall, 1960)

Her på dknyt.dk har vi tidligere anmeldt en biografi af en af verdenshistoriens store personligheder - en af de største amerikanere gennem tiden: Franklin Delano Roosevelt (1882-1945). Her er en biografi om en af hans samtidige - en mand i den modsatte ende af samfundet, kan man roligt sige - en mand, der ligesom FDR også kom fra en af USA's mange immigrantfamilier, Al Capone (1899-1947). Begge var de farvede af Den Store Depression fra 1929 til slutningen af 1930'erne, men igen med et vidt forskelligt handlingsmønster. Og begge biografier har meget naturligt mennesket i fokus, men handler i lige så høj grad om det amerikanske samfund - og for biografien om Al Capones vedkommende i særdeleshed om Chicago, den gang kendt som forbrydernes hovedstad: en by, hvor mord og bombeattentater og gangsterkrige hørte til dagens orden. Chicago blev domineret af en halv snes bander - forretningsdrivende bander af voksne mænd. Desuden var der over 1000 ungdomsbander, der undertiden samarbejdede, undertiden lå i strid.

Efter en gangsterkrig, udkæmpet på gaderne og fra biler, som kulminerede i 1929, fik Capone kontrollen over Chicagos underverden. Og myndighederne stod magtesløse over for ham, indtil han blev dømt for skattesnyd i 1931 og idømmes 11 års fængsel, som han afsonede med to år i Atlanta og fem år i Alcatraz.

Beretningen om Al Capones liv er også historien om, hvordan succes og store triumfer i begyndelsen skabte det overmod, der i sig bar kimen til afslutningen. De metoder og strategier, der gav ham magten over Chicagos underverden - den hensynsløse vold - førte ham videre ind i nye problemer, hvor han støttede sig til de samme metoder, der gav ham magten. De metoder og den tankegang blev efterhånden til misgreb i - som Henrik Höjer skriver - selvovervurderingens halvmørke. Forfatteren skriver, at 'Valentinsdagsmassakren i 1929, der ofte skildres som hans triumf over modstanderne var n fiasko, både militært og politisk - hvis man skal tale i sådanne termer. Modstanderen George 'Bugs' Moran undslap og mordet på syv mænd fører til, at både myndigheder og gangsterkolleger gør alt for at få ham fjernet. Capone var aldrig nogen enevældig konge over Chicago - det var han kun i det overdrevne billede af ham.'

Al Capone (1899-1947), af italiensk afstamning, kom fra New Yorks immigrant-ghettoer på Brooklyn. Han kom til Chicago i 1920 samtidig med at spiritusforbuddet blev indført i USA - et forbud, der varede fra januar 1920 indtil 1933 - med undtagelser, idet nogle af staterne havde indført det inden 1920 og nogle opretholdt det helt op i 1960'erne. Et eksempel på et forbud, en lovgivning, som indføres efter de bedste hensigter, men er uigennemtænkt og virker stik mod hensigten. Her betød det, at den almindelige befolkning ikke kunne se formålet og hjemmebrænding og smugling antog voldsomme dimensioner. Kriminaliteten steg - og gangsterne fik næsten Robin Hood-agtig status i smugkroernes, spillebulernes og smeltediglens tid. At Capone så også under depressionen åbnede folkekøkkener for de arbejdsløse bidrog til den goodwill, han en overgang nød.

Al Capone-metoden
Al Capone-metoden er ikke beskrivelsen af, hvordan Al Capone udførte sin kriminalitet, men den internationale betegnelse for, hvordan han blev bekæmpet og til sidst besejret. Den udspringer fra den ovennævnte Valentinsdag massakre. Ikke alene myndigheder og Capones rivaler har nu fået nok. Vigtigst af alt, da det viser sig, at en af de dræbte er en uskyldig barber, der tilfældigvis var i huset for at barbere en af de dræbte gangstere, bliver den almindelige befolknings gode vilje stærkt svækket, og der rejser der sig en stemning - og en mulighed for opbakning i kampen mod ikke Capone, men mod gangstervældet som sådan. Der startes en kampagne mod det fra Washington, En vigtig del af den er, at der vedtages en lov om, at alle indtægter skal beskattes, også indtægter fra ulovlig virksomhed, og derved fastfryses meget af gangsternes aktiviteter - en metode der også bruges i vore dages kamp mod organiseret kriminalitet og betegnes Al Capone-metoden.

I sit interessante forord til bogen sætter Per Larsen bogen og dens tema i et nutidigt dansk perspektiv og fortæller om anvendelsen af Al Capone-metoden i dagens Danmark. Per Larsen (1945 -) var fra 1993 indtil januar 2010, chefpolitiinspektør ved Københavns Politi. Han har tidligere været operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste og stod i spidsen for efterforskningen af kriminaliteten i forbindelse med rockerkrigen 1996-1997. I dag er han særlig rådgiver i Københavns Kommunes bandeenhed, Center for Sikker By.

Per Larsen skriver om problemerne med narkotika, hvidvask af penge, illegal indvandring, menneskehandel, væbnede røverier og smugling. Han skriver bl.a.: ' Generelt må man konstatere, at udviklingen ikke har gjort det lettere at bekæmpe dette voksende organiserede kriminalitetsproblem. Den tekniske udvikling på it-fronten og på hele kommunikationsfronten går så stærkt, at det såvel teknisk som lovgivningsmæssigt kan være svært at følge med. - - - Netop denne situation gør, at man i mange år har søgt at finde andre måder at bekæmpe problemet på. Her kommer Al Capone-metoden ind i billedet. Kort fortalt går den ud på at finde andre indgange til en forbryder og stille ham til ansvar og dermed neutralisere ham for en stund, indgange, der ikke har deres udgangspunkt i straffeloven i almindelig forstand, men i de penge, der bliver genereret i den kriminelle organisation.
I de seneste år har skattemyndighederne spillet en stadig større rolle i samspil med de politiafdelinger, der har speciale i økonomisk kriminalitet, og hermed er Al Capone-metoden blevet et meget væsentligt våben i kampen.'

Al Capone og dagens situation
Når man læser bogen, drager man uvilkårligt paralleller til dagens situation. På mange måder er samfundet i dag skrøbeligt overfor mange former for kriminalitet. Måske er bandekrigene ikke lige så blodige nu som dengang - men stadig går det ud over uskyldige. Værst af alt virker det som om, der stadig er medier, der satser på at fremstille forbryderne i et romantisk, eventyrligt skær - og det gælder både de mere hårdtslående af slagsen som rockerne og de øvrige bander og - måske ikke mindst - de økonomiske svindlere. (På samme måde som en smilende Al Capone var på forsiden af TIME den 24. marts 1930). Retfærdigvis skal det dog nævnes, at f.eks. journalisten Dorte Toft spillede en afgørende rolle i forbindelsen med Stein Bagger. Man må håbe, at den almindelige befolkning, ligesom det blev resultatet af Valentinsdagsmassakren i Chicago, efterhånden får nok, så der virkelig kommer en massiv folkestemning mod enhver form for forbrydelser - underbygget af gennemtænkt lovgivning og støtte til politimæssig og juridisk indsats. Reaktionerne på interviewet i DR med netop Stein Bagger synes at tyde på, at der er ved at ske noget.

Og så skal man i øvrigt være opmærksom på, at der i stigende grad bliver begået økonomisk kriminalitet af personer, virksomheder, organisationer, der ikke umiddelbart virker oplagte, men som udnytter enhver form for mindre gennemtænkt f.eks. skattemæssig lovgivning. Og den slags form for kriminalitet trækker tit andre grovere former med sig - som vi bl.a. kan læse om i bogen om Al Capone.

Om forfatteren
Henrik Höjer (f. 1968) er svensk historiker og journalist, som - før han kastede sig over den amerikanske historie - har udgivet flere roste bøger om svensk historie. Han er fil.dr. i historie med den prisbelønnede afhandling 'Svenska siffror' i 2001. Henrik Höjer er redaktør på det anerkendte populærvidenskabelige tidsskrift, som er en non-profit virksomhed med tæt tilknytning til en række betydningsfulde organisationer og institutioner fra den svenske forskningsverden.

Henrik Höjer har gjort et meget stort arbejde med at gennemgå kilderne og revurdere dem. Han har været i USA og har læst datidens aviser også på nettet. I modsætning til mange af kilderne og de tidligere mange bøger (og film), skriver han klart, når noget er usikkert.

'Jeg hører lige så lidt til i den bog som i en bog af Horatio Alger'
- Al Capone læser en af de mange bøger fuld af overdrivelser om ham fra begyndelsen af 1930'erne.
(Men i denne bog hører han i høj grad hjemme)

Supplerende links
http://www.bogrummet.dk/ind.asp?VisAnm=3331
Jens Christian Geisler: Anmeldelse af 'Al Capone. Gangsteren og den amerikanske drøm'.

http://www.fyldepennen.dk/bognyt/?view=review&id=497
Mogens Sørensen: Anmeldelse (meget omfattende) af 'Al Capone. Gangsteren og den amerikanske drøm'.

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=48759&s=Franklin%20Delano%20Roosevelt
Anmeldelse af bogen om Franklin Delano Roosevelt

http://www.hymieweiss.com/Bibligraphy.htm
En række bøger om Al Capone og Chicago