dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Allerød sparer 15 pct. på udlicitering

Veolia Vand A/S har med otteårig driftsaftale overtaget driften af tre renseanlæg og 150 pumpestationer og ledelsen af de kommunale medarbejdere.
4. NOV 2008 9.07
ALLERØD: Allerød Kommune har sparet 15 procent ved at udlicitere håndteringen af spildevand til en privat virksomhed frem for at håndtere det selv. Dertil kommer en bedre kvalitet, skriver ErhvervsBladet.

Kommunen og Veolia Vand A/S har indgået en otteårig driftsaftale, hvor virksomheden har overtaget driften af tre renseanlæg og 150 pumpestationer og ledelsen af de kommunale medarbejdere.

- Samtidig har vi også opnået mærkbare miljøgevinster ved lavere energiforbrug og reduceret forbrug af kemikalier. Det er overraskende store besparelser og absolut værd at gå efter, siger borgmester Eva Nejstgård (K).

Samarbejdet gik i gang i marts 2006 gennem et såkaldt offentligt privat driftspartnerskab. Det er i forlængelse af en årsrapport, at kommunen nu offentliggør de positive resultater ved udliciteringen.

Ifølge adm. dir. Lars Svane Jørgensen, Veolia Vand, er Allerød eneste kommune i landet, der har udliciteret håndteringen af spildevand som et samlet forretningsområde.


Foto: Usserød Renseanlæg.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/alleroed-sparer-15-pct-paa-udlicitering

GDPR