
Reglen gælder for par, hvor begge er på kontanthjælp, og betyder, at parret kan miste hele den enes kontanthjælp, hvis den enkelte kontanthjælpsmodtager ikke har haft mindst 300 timers arbejde indefor de sidste to år.
- Jeg opfordrer Allerød Kommune til at melde sig i rækken af kommuner, der finder måder at omgås regeringen og Dansk Folkepartis umenneskelige politik på, siger Det Radikale Venstres medlem af byrådet, Agnete Fog, til Frederiksborg Amtsavis.
Muligheden for at omgå reglen er opstået, fordi beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) først sagde, at der skulle reel beskæftigelse til i de 300 timer, men senere har meldt ud, at der fortsat kan gives støtte, hvis kontanthjælpsmodtagerne er i gang med et uddannelsesforløb.
Det har fået flere kommuner, deriblandt København, Frederiksberg og Aalborg, til at melde ud, at de vil benytte sig af muligheden for at omgå 300 timer-reglen ved at sende kontanthjælps-modtagerne på kursus.
Formanden for sundheds- og velfærdsudvalget i Allerød Kommune, Flemming Villadsen (S), bakker ifølge avisen op om idén - men finder det samtidig "fuldstændig vanvittigt", at man presser kommunerne ud i at skulle tænke på den måde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.