I udbudsmaterialet er Region Midtjylland opdelt i otte geografiske områder (delaftaler) for at åbne for en øget konkurrence på markedet. Udbuddet er nu slut, og Region Midtjyllands forretningsudvalg besluttede, at Samariten, Responce og Falck får opgaven.
Fire firmaer bød på opgaverne
Udover Samariten, Responce og Falck bød også det privatejede Samsø Redningskorps på en del af udbuddet. De fire virksomheders tilbud er siden udbudsfristens udløb blevet vurderet.
Det betyder, at Samariten Ambulans AB driver ambulancetjeneste i delaftalerne Samsø, Viborg og Århus (Dvs. med baser i Hinnerup, Århus Nord, Århus City, Århus Syd, Tranebjerg, Viborg, Skive, Bjerringbro, Kjellerup og Silkeborg).
Responce A/S driver ambulancetjeneste i delaftale Horsens (Dvs. med baser i Nørre Snede, Brædstrup, Galten, Skanderborg, Odder, Horsens og Hornsyld).
Falck Danmark A/S driver ambulancetjeneste i delaftalerne Herning, Holstebro, Randers og Djursland (Dvs. med baser i Grenå, Kolind, Ebeltoft, Rønde, Randers, Ørsted, Hammel, Hornslet, Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing, Tarm, Herning, Hvide Sande, Ikast og Brande).
I den fireårige kontraktperiode forventes ambulancetjenesten at ville koste Region Midtjylland mellem ca. 1,7 og 1,8 milliarder. Det svarer til en årlig stigning i det nuværende budget på 30-40 millioner.
Region Midtjylland skal selv drive vagtcentral, når de nye leverandørers kontrakter begynder, og det vil give et betydeligt bedre indblik i ambulancevirksomheden.
Liggende sygetransport uafklaret
Udover ambulancekørslen har også liggende sygetransport været i udbud. Forretningsudvalget i Region Midtjylland besluttede i dag, at der inden for de udbudsretlige rammer indledes forhandlinger med Falck for at afklare, om det vil være mest fordelagtigt at hjemtage de liggende sygetransporter eller indgå aftale med Falck.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.