Starthjælpen diskriminerer etniske minoriteter i Danmark og fører til fattigdom og marginalisering
28. NOV 2007 6.37
Det fastslår Amnesty International i en ny rapport, der offentliggøres i dag. Amnesty opfordrer regeringen og Folketinget til at fjerne starthjælpen og sikre lige rettigheder for alle borgere i Danmark.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har i en ny rapport gennemgået den såkaldte starthjælp, som udbetales i stedet for kontanthjælp til arbejdsløse, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de sidste otte år. Starthjælpen udgør kun omkring halvdelen af kontanthjælpen – en familie med far, mor og to børn får 11.968 kr. om måneden før skat. Det betyder, at starthjælpsmodtagere i Danmark lever under EU’s fattigdomsgrænse.
Selvom starthjælpen er formuleret som en ydelse for alle borgere, så rammer den langt overvejende personer med udenlandsk baggrund. I 2006 blev starthjælpen i 94 procent af tilfældene udbetalt til personer med udenlandsk baggrund. Det er diskrimination, mener Amnesty International, som opfordrer Folketinget til at afskaffe starthjælpen og til at sikre lige rettigheder for alle borgere i Danmark.
Lov må ikke diskriminere
- Ifølge internationale menneske-rettigheds-standarder er staten forpligtet til at sikre, at landets lovgivning hverken direkte eller indirekte diskriminerer bestemte dele af befolkningen. Starthjælpen er et eksempel på diskrimination, som den danske stat er direkte ansvarlig for. Derfor skal den væk, siger Stinne Lyager Bech, der er international koordinator i Amnesty og hovedforfatter til rapporten.
Det er ikke en tilfældighed, at starthjælpen rammer personer med udenlandsk baggrund. Det er nemlig det udtrykte formål med loven. Under forhandlingerne i Folketinget i 2002 om starthjælpen blev det slået fast, at den særligt lave ydelse har til hensigt at reducere antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, samt at skabe en særlig motivation for udlændinge til at finde et arbejde.
I sin nye rapport “Starthjælp – Når staten diskriminerer” opridser Amnesty de konsekvenser, som starthjælpen har for modtagerne. Både børn og voksne lider under afsavn og marginalisering, og selv om nogle få kommer i arbejde, bliver flertallet fastholdt på starthjælp i en lang årrække. Familierne må leve af billig og ensidig kost, og børnene kan ikke deltage i fritidsaktiviteter og sociale arrangementer på lige fod med andre børn.
- Mange af de mennesker, som er på starthjælp, er flygtninge, som er svært traumatiserede på grund af tortur og krig, og som derfor meget vanskeligt kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Amnesty finder det stærkt kritisabelt, at herboende udlændinge i praksis tvinges til at leve under EU’s fattigdomsgrænse for at sende et signal om, at flygtninge ikke er velkomne i Danmark. Som vi også har set det med de afviste irakiske asylansøgere, så tager man hele familier som gidsler for at kunne fastholde en ultrastram udlændingepolitik, siger generalsekretær Lars Normann Jørgensen.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har i en ny rapport gennemgået den såkaldte starthjælp, som udbetales i stedet for kontanthjælp til arbejdsløse, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de sidste otte år. Starthjælpen udgør kun omkring halvdelen af kontanthjælpen – en familie med far, mor og to børn får 11.968 kr. om måneden før skat. Det betyder, at starthjælpsmodtagere i Danmark lever under EU’s fattigdomsgrænse.
Selvom starthjælpen er formuleret som en ydelse for alle borgere, så rammer den langt overvejende personer med udenlandsk baggrund. I 2006 blev starthjælpen i 94 procent af tilfældene udbetalt til personer med udenlandsk baggrund. Det er diskrimination, mener Amnesty International, som opfordrer Folketinget til at afskaffe starthjælpen og til at sikre lige rettigheder for alle borgere i Danmark.
Lov må ikke diskriminere
- Ifølge internationale menneske-rettigheds-standarder er staten forpligtet til at sikre, at landets lovgivning hverken direkte eller indirekte diskriminerer bestemte dele af befolkningen. Starthjælpen er et eksempel på diskrimination, som den danske stat er direkte ansvarlig for. Derfor skal den væk, siger Stinne Lyager Bech, der er international koordinator i Amnesty og hovedforfatter til rapporten.
Det er ikke en tilfældighed, at starthjælpen rammer personer med udenlandsk baggrund. Det er nemlig det udtrykte formål med loven. Under forhandlingerne i Folketinget i 2002 om starthjælpen blev det slået fast, at den særligt lave ydelse har til hensigt at reducere antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, samt at skabe en særlig motivation for udlændinge til at finde et arbejde.
I sin nye rapport “Starthjælp – Når staten diskriminerer” opridser Amnesty de konsekvenser, som starthjælpen har for modtagerne. Både børn og voksne lider under afsavn og marginalisering, og selv om nogle få kommer i arbejde, bliver flertallet fastholdt på starthjælp i en lang årrække. Familierne må leve af billig og ensidig kost, og børnene kan ikke deltage i fritidsaktiviteter og sociale arrangementer på lige fod med andre børn.
- Mange af de mennesker, som er på starthjælp, er flygtninge, som er svært traumatiserede på grund af tortur og krig, og som derfor meget vanskeligt kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Amnesty finder det stærkt kritisabelt, at herboende udlændinge i praksis tvinges til at leve under EU’s fattigdomsgrænse for at sende et signal om, at flygtninge ikke er velkomne i Danmark. Som vi også har set det med de afviste irakiske asylansøgere, så tager man hele familier som gidsler for at kunne fastholde en ultrastram udlændingepolitik, siger generalsekretær Lars Normann Jørgensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
