Amternes luk-og-sluk regnskab er en barsk økonomisk lussing til kommunerne, lyder det fra Rødovres borgmester
6. DEC 2006 14.36
- De hårde talmæssige kendsgerninger lige nu viser, at amternes ?luk-og-sluk-regnskab? vil betyde en barsk økonomisk lussing til kommunerne ? og at amterne reelt har haft snablen godt nede i kommunernes kasser.
Amterne sender nemlig regningen for det faktuelle merforbrug videre til borgerne i de kommuner, der skal overtage amternes aktiver og passiver. Merforbruget er i vid udstrækning et resultat af, at Folketing og regering forlanger øgede aktiviteter i sygehussektoren, som amterne ikke har kunnet styre.
Sådan lyder det fra Rødovres borgmester Erik Nielsen (S) i et debatindlæg på dk-nyt.
Erik Nielsen er også medlem af bestyrelsen i KL, formand for KLs Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg og formand for Omegnskommunernes Samarbejde ? OS, som er et netværk af 15 storkøbenhavnske kommuner.
Som eksempel tager han sin egen Rødovre Kommune, som ved delingsaftalen i begyndelsen af 2006, stod til at overtage en gæld fra Københavns Amt 55,8 mio. kroner.
Erik Nielsen påpeger, at amtet i mellemtiden har høvlet betragteligt af sin formue ved at overforbruge, så kommunens gæld er steget med 12 mio. kroner.
- For Rødovre Kommune er det noget der minder om en mindre katastrofe for en i forvejen hårdt presset kommunal økonomi, skriver Erik Nielsen.
Den gæld som de københavnske kommuner overtager fra Københavns Amt stammer ifølge Erik Nielsen bl.a. den Metro-gæld på 650 mio. kroner, som amtet har overtaget fra staten efter at Østamager-banen er gjort færdig.
KL må stille krav til regeringen
- Den gæld vi skal overtage i kommunerne, forestiller man sig åbenbart afviklet i løbet af 10 år ? altså lån med 10 års løbetid. Det er mig en gåde at kommunerne, som plejer at kunne optage 30-årige lån, nu skal spises af med 10-årige lån, skriver Erik Nielsen og peger på, at strukturreformen ikke som lovet bliver udgiftsneutral for kommunerne.
- Det er ikke rimeligt, at kommunerne skal holde for igen. Sagen om amternes merforbrug, Metrogælden og den kortfristede finansiering, er den berømte dråbe. Nu må det stoppe ? KL må forlange af regeringen, at den nu forlangte ekstra aktivitet i amterne, samt Metroregningen, ikke ender som ekstra kommunal gældsætning.
/mel
Fakta
Rødovre Kommune er ifølge Erik Nielsen blevet underfinansieret i forbindelse med opgave og strukturreformen på følgende områder (udgifter pr. år):
? Statens overtagelse af skatteområdet: 9 mio. kr.
? Betaling til det nye trafikselskab: 8 mio. kr.
? Overtagelse af veje fra amtet: 6 mio. kr. (anslået)
? Overtagelse af krisehjælp, misbrugs- og alkoholbehandling: 4 mio. kr. (anslået)
? Overtagelse af opgaven med udsatte børn og unge: 6 mio. kr. (anslået)
? Overtagelse af forebyggelse på sundhedsområdet: 1,5 mio. kr. (anslået)
? Overtagelse af tandplejeopgaver: 0,5 mio. kr. årligt (anslået)
I alt underfinansiering: 35,0 mio. kr. årligt (anslået)
Dertil kommer overtagelse af en forurenet materielgård, som det anslået vil koste ca. 5 mio. kr. at rense op.
Amterne sender nemlig regningen for det faktuelle merforbrug videre til borgerne i de kommuner, der skal overtage amternes aktiver og passiver. Merforbruget er i vid udstrækning et resultat af, at Folketing og regering forlanger øgede aktiviteter i sygehussektoren, som amterne ikke har kunnet styre.
Sådan lyder det fra Rødovres borgmester Erik Nielsen (S) i et debatindlæg på dk-nyt.
Erik Nielsen er også medlem af bestyrelsen i KL, formand for KLs Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg og formand for Omegnskommunernes Samarbejde ? OS, som er et netværk af 15 storkøbenhavnske kommuner.
Som eksempel tager han sin egen Rødovre Kommune, som ved delingsaftalen i begyndelsen af 2006, stod til at overtage en gæld fra Københavns Amt 55,8 mio. kroner.
Erik Nielsen påpeger, at amtet i mellemtiden har høvlet betragteligt af sin formue ved at overforbruge, så kommunens gæld er steget med 12 mio. kroner.
- For Rødovre Kommune er det noget der minder om en mindre katastrofe for en i forvejen hårdt presset kommunal økonomi, skriver Erik Nielsen.
Den gæld som de københavnske kommuner overtager fra Københavns Amt stammer ifølge Erik Nielsen bl.a. den Metro-gæld på 650 mio. kroner, som amtet har overtaget fra staten efter at Østamager-banen er gjort færdig.
KL må stille krav til regeringen
- Den gæld vi skal overtage i kommunerne, forestiller man sig åbenbart afviklet i løbet af 10 år ? altså lån med 10 års løbetid. Det er mig en gåde at kommunerne, som plejer at kunne optage 30-årige lån, nu skal spises af med 10-årige lån, skriver Erik Nielsen og peger på, at strukturreformen ikke som lovet bliver udgiftsneutral for kommunerne.
- Det er ikke rimeligt, at kommunerne skal holde for igen. Sagen om amternes merforbrug, Metrogælden og den kortfristede finansiering, er den berømte dråbe. Nu må det stoppe ? KL må forlange af regeringen, at den nu forlangte ekstra aktivitet i amterne, samt Metroregningen, ikke ender som ekstra kommunal gældsætning.
/mel
Fakta
Rødovre Kommune er ifølge Erik Nielsen blevet underfinansieret i forbindelse med opgave og strukturreformen på følgende områder (udgifter pr. år):
? Statens overtagelse af skatteområdet: 9 mio. kr.
? Betaling til det nye trafikselskab: 8 mio. kr.
? Overtagelse af veje fra amtet: 6 mio. kr. (anslået)
? Overtagelse af krisehjælp, misbrugs- og alkoholbehandling: 4 mio. kr. (anslået)
? Overtagelse af opgaven med udsatte børn og unge: 6 mio. kr. (anslået)
? Overtagelse af forebyggelse på sundhedsområdet: 1,5 mio. kr. (anslået)
? Overtagelse af tandplejeopgaver: 0,5 mio. kr. årligt (anslået)
I alt underfinansiering: 35,0 mio. kr. årligt (anslået)
Dertil kommer overtagelse af en forurenet materielgård, som det anslået vil koste ca. 5 mio. kr. at rense op.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
