Anbragte børn står ofte alene som unge

Hvis de negative, sociale mønstre skal brydes, skal der en massiv indsats til - også efter anbringelsen. Sådan lyder vurderingen fra socialforskere. Alligevel må det store flertal af tidligere anbragte i Danmark klare sig selv. 'Beskæmmende', siger Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen.

I en årrække har kommunerne haft mulighed for at tilbyde efterværn til unge, der som børn blev anbragt uden for hjemme - enten i form af en forlængelse af anbringelsen, en udslusningsordning, en fast kontaktperson eller en personlig rådgiver.  Det sker bare ikke særlig tit.

Fagbladet Socialpædagogen har på baggrund af tal fra Danmarks statistik lavet en beregning, der viser, at mere end 80 procent af de 20-22-årige står helt uden efterværn. Maksimalt 11 procent er stadig anbragt, så de for eksempel bliver boende i plejefamilien. Tre procent har en udslusningsordning, så de for eksempel bor i en udslusningsbolig med støtte. Mindre end en procent har en personlig rådgiver, og mindre end fire procent en fast kontaktperson, oplyser Socialpædagogerne. 

- Jeg synes, det er beskæmmende, at det helt store flertal af tidligere anbragte på den måde overlades til sig selv. Når vi som samfund anbringer børn og unge, tager vi et ansvar på os. Det ansvar må følges til dørs, siger Socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen.

Laila Dreyer Espersen, der er sociolog og ph.d. stipendiat på SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, vurderer, at tidligere anbragte i meget høj grad har behov for støtte.

- Danske og særligt britiske undersøgelser viser, at tidligere anbragte har ringere forhold end andre på stort set alle områder: Bolig, økonomi, uddannelse og arbejde. Der er ingen tvivl om, at det store flertal har behov for støtte i overgangsperioden til voksenlivet, siger hun til Fagbladet Socialpædagogen.

For øjeblikket er efterværn på den politiske dagsorden i forbindelse med Barnets Reform, der skal forbedre forholdene for udsatte børn og unge. Socialpædagogernes Landsforbund foreslår blandt andet, at alle tidligere anbragte får ret til efterværn, og at der skal arbejdes med langsigtede handleplaner allerede fra barnet er 16 år - og at handleplanerne altid sigter mod et sammenhængende forløb frem til den unge er 25 år.

Læs mere om efterværn

tj