Anbragte grønlandske børn i Danmark trives bedre end danske

Grønlandske børn i Danmark, der er anbragt uden for hjemmet, trives bedre end de anbragte danske børn. Til gengæld har de grønlandske forældre til de anbragte børn større problemer end de danske, når det gælder deres økonomiske situation, kriminalitet og misbrug af rusmidler, viser resultater af en ny Vive-undersøgelse.

Undersøgelsen blev med midler på finansloven sat i værk i 2021 på baggrund af tal, der viste, at grønlandske børn i Danmark anbringes uden for hjemmet fem gange så ofte som danske børn.

Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har lavet undersøgelsen ud fra registerdata af 7.113 børn med en eller to forældre født i Grønland, hvoraf de 396 var anbragt uden for hjemmet. Dertil kommer spørgeskemaundersøgelser og kvalitative data og interviews relateret til 17 familier. Undersøgelsen har fokuseret på tre områder: 

1. Baggrunden for at børn med grønlandsk baggrund anbringes
2. Den kommununale sagsproces i anbringelsessager med børn med grønlandsk baggrund
3. Trivslen hos de børn med grønlandsk baggrund, der anbringes fra danske kommune

Baggrunden 

Sammenlignet med den samlede gruppe af danske forældre til anbragte børn er grønlandske forældre til anbragte vanskeligere stillet, når det gælder beskæftigelse, psykisk helbred, misbrug af rusmidler og krimininalitet. Det nævnes som del af baggrunden for, at anbringelsesprocenten for de grønlandske anbragte børn er på 5,6 pct. mod 1 pct. af alle danske børn anbragt uden for hjemmet.

Dog peger undersøgelsen også på, at den forskel udjævnes en del, når der sammenlignes med danske forældre, der står i samme situation med samme udfordringer som de grønlandske, hvor knap 4 pct. af de danske børn anbringes.

Sagsprocessen

Når det gælder sagsbehandlingen i kommunerne peger undersøgelsen på sprogproblemer og kulturelle misforståelser, der kan influere på udredningen af forældrenes forældrekompetencer. Brug af tolk sker fx ikke systematisk, og sagsbehandlere er ikke altid klar over forældrenes sprogvanskeligheder, ligesom det kan være svært at skaffe tolke. 

Derudover nævner undersøgelsen kulturelle misforståelser, bl.a. fordi de anvendte psykologiske testredskaber ikke er tilpasset personer med grønlandsk baggrund. Det betyder, at nogle grønlandske forældre oplever at blive mødt med manglende forståelse for deres familiekultur, og omvendt oplever sagsbehandlere, at det kan være vanskeligt at komme i dialog med dem.

Trivslen

Anbragte grønlandske børn i Danmark bor oftere end danske hos plejefamilier og i sjældnere grad på døgninstitution. Det skyldes, at det oftere er forældrenes vanskeligheder frem for børnenes egne, der er er årsagen til, at de skal anbringes. Det prioriteres, at søskende kan blive anbragt sammen, at der er god kemi og geografisk nærhed til forældrene.

Til gengæld prioriteres det ikke så højt, at barnets grønlandske sprog og kultur sikres. Kun få af de anbragte børn taler grønlandsk, enten fordi de aldrig har lært det, eller fordi de har mistet det, mens de har været anbragt. 

De grønlandske børn ser lige så ofte som danske deres mødre, men kvaliteten af samværet begrænses i nogle tilfælde af sproglig og kulturel afstand mellem barn og forældre og af kunstige samværsformer. Og selvom de grønlandske børn føler sig holdt lige så meget af af deres forældre, som danske, så føler de i mindre grad, at deres forældre kan støtte og hjælpe dem.

Til gengæld føler de grønlandske børn sig i højere grad end danske børn holdt af på deres anbringelsessted, viser undersøgelsen, der altså bl.a. konkluderer, at trivslen hos dem er større end hos danske anbragte børn.