AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Fredag morgen var Fyns Politi til stede ved flere skoler i Odense, efter at skolerne havde modtaget trusler på mail. (Arkivfoto)
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Anholdt for trusler mod skoler menes ikke at være involveret

Trusler mod skoler i Odense fredag havde navngiven afsender, men vedkommende menes ikke at være involveret.
10. APR 2026 12.39

ODENSE: Ti skoler i Odense modtog fredag morgen trusler om bomber og skyderi på mail.

Truslerne var underskrevet af en navngiven person, som politiet anholdt fredag morgen. Det oplyser Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Men personen mistænkes umiddelbart ikke for at være involveret i truslerne.

Politiet har i stedet en hypotese om, at nogen forsøgte at miskreditere vedkommende, der løslades fredag eftermiddag.

- Vi efterforsker nu videre for at finde rette afsender, lyder det fra Fyns Politi

Fyns Politi er fredag til stede på flere skoler i tryghedsskabende øjemed.

På skolerne fortsætter hverdagen "som altid", lyder det fra Fyns Politi. Politiets vurdering er, at der umiddelbart ikke er fare på færde.

- Der er umiddelbart ingen grund til bekymring, skrev politiet fredag morgen.

TV 2 Fyn har dog fået bekræftet, at i hvert fald Tarup Skole, Aaløkkeskolen og Rosengårdskolen har modtaget trusler. TV 2 skriver også, at Sanderumskolen har modtaget en trussel.

Mediet er kommet i besiddelse af en besked, der er sendt til forældrene på skolen, hvori det lyder, at der var tale om en bombetrussel.

Politiet oplyser, at forældre trygt kan hente deres børn fra skole fredag.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/anholdt-for-trusler-mod-skoler-menes-ikke-at-vaere-involveret

GDPR