Ankestyrelsen er blevet mere politisk i sine afgørelser

Af Stig Langvad

Året, der gik, var de små skridts år. Vi skridtede godt ud omkring den længe ventede ratificering af handicapkonventionen. Der blev også vedtaget nogle få gode lovforslag på Christiansborg, og vi havde en god markering af DH's jubilæum, men ellers var det småt med fremskridt. Nogle steder gik det faktisk mere tilbage end fremad.

I forhold til regeringens udtalte ønske om at sætte individet i højsædet, så var det et bemærkelsesværdigt uambitiøst år. Der er et stort uudnyttet potentiale i at give mange flere borgere bedre muligheder for at handle på egne vegne. Men 2009 viste os i stedet det ene eksempel efter det andet, hvor tillid til borgerne og omsorg for borgerens frie valg blev kvalt i bureaukrati, reguleringer, mangel på kommunal implementering og besparelser på velfærdspolitikken.

Borgerstyret Personlig Assistance blev af både den forrige og den nuværende velfærds/socialminister brugt som eksempel på, hvordan borgere med handicap skulle have mere medbestemmelse på eget liv. Samtidig skulle der skabes ensartede løn- og ansættelsesvilkår for handicaphjælperne. Hvad vi fik i 2009, var upræcise regler, der implementeres på 98 forskellige måder i kommunerne. I 2010 må vi have reglerne forbedret og kommunerne forpligtet.

2009 blev i det hele taget kommunernes år. Kommunalreformen slog for alvor igennem, kommunerne fik langt større ansvar, betydning og indflydelse for den enkelte. Desværre har reformen endnu ikke leveret den lovede kvalitet. Regeringen og ministerierne har fået berøringsangst over for kommunerne. Man tør ikke længere sætte forpligtende politiske rammer. Man tør ikke længere lade kommunerne fastsætte deres eget skatteniveau.

Lokal mobiliserer
For første gang ser vi, at kommunerne sparer direkte på handicapområdet. Midt i den kommunale valgkamp så vi flere eksempler på, at man hænger mennesker med handicap ud som årsagen til kommunale budgetproblemer. Det er nyt. Kommunalpolitikere siger helt åbent, at de gør det, fordi de kan slippe af sted med det. Handicapgruppen har ikke samme lokalpolitiske gennemslagskraft som f.eks. forældregrupperne. Handicaporganisationerne skal blive bedre til at råbe op lokalt - både som vagthund og som konstruktiv medspiller.

Vi er ellers blevet langt mere synlige i de lokale medier i 2009 end nogensinde tidligere. DH's afdelinger kom i pressen omkring vort jubilæum, de fik i foråret omtalt deres årsmøder og i efteråret en hel del vælgermøder. Mange har skrevet gode læserbreve om den kommunale sagsbehandling, om lokale besparelser og om ventetiderne til genoptræning. De lokale repræsentanter mobiliserer sig - og det skal og vil de blive ved med i 2010 og mange år frem.

2009 blev generelt økonomiens år. Krisen kradser mange steder, også i handicaporganisationerne. Det er blevet sværere at skaffe penge til rådgivning, kurser, rekruttering, projekter, drift osv. I 2010 skal der vedtages en ny lovgivning vedrørende spil i Danmark. Den lovgivning skal sikre et mere stabilt økonomisk fundament for bl.a. handicaporganisationernes aktiviteter. Vi tror på, at det bliver bedre!

Noget svineri
Året var også Ankestyrelsens år. Styrelsen er blevet mere politisk i sin fortolkning af lovgivningen. Den står ikke længere som den største garant for retssikkerheden. Styrelsen bliver tydeligt påvirket af faktorer, der ligger ud over lovteksterne - ikke mindst økonomi. De er ikke så uafhængige, som vi har troet. Når Ankestyrelsen påstår, at en trehjulet el-scooter er et almindeligt forbrugsgode, så kan kommunerne spare den halve udgift til borgere med behov for dette hjælpemiddel. Det er ulovligt. Det er noget svineri.

Vi måtte bede politikerne om at sætte Ankestyrelsen på plads, når det gælder handicapbetingede merudgifter. Når styrelsen får et vink med en vognstang, så kommer de heldigvis tilbage på lovens spor. Men det bør ikke være nødvendigt, at Folketinget skal tage affære. Der må være andre, der sidder med røde ører, fordi de ikke har holdt øje med vores sociale højesteret Ankestyrelsen. 2010 byder forhåbentlig på flere lovlige afgørelser fra den kant!

2009 blev handicapkonventionens år. Konventionen blev ratificeret - endda på DH's fødselsdag - og der blev udtalt mange gode ord i den forbindelse. Men det er småt med handlinger. Politikerne ved godt, at vi er bagud i forhold til konventionens gennemførsel - men der kommer ikke skyggen af planer for, hvordan vi gør noget ved sagen. Vi ved godt, at vi ikke kan rette Danmark op i løbet af 3-5 år, men vi kunne godt tænke os at være med til at udvikle en plan, der på tværs af sektorer kan sikre den nødvendige udvikling. Det er muligt at nå mange ting gratis eller billigt, hvis politikerne vil det. Vi kan tage de økonomiske udfordringer hen ad vejen, bare ventetiden ikke bliver længere end konventionen foreskriver.

Ratificér - tak
Når det gælder indsatsen til gavn for borgere handicap, så er menneskerettigheder og ikke-diskrimination kommet for at blive!

2010 bør blive det år, hvor Danmark ratificerer den frivillige tillægsprotokol til handicapkonventionen, så vi får en hel konvention.

2010 må blive mulighedernes år. Nye emner er allerede sat på dagsordenen, andre kommer til. Lad os f.eks. se, om ikke vi kan nå vores mål på kulturområdet, og udnytte de muligheder digitalisering af tv medfører: Fuld adgang for døve, hørehæmmede, blinde, svagtseende, udviklingshæmmede, ordblinde osv. Også Bygningsreglementet skal moderniseres i 2010, så det kommer til at leve op til handicapkonventionen - og en sådan ajourføring venter på mange andre lovområder.

Vi glæder os til i 2010 at se handicaporganisationernes planer om verdens mest tilgængelige kontordomicil tage konkret form. Vi vil gerne vise vejen med god støtte fra private fonde.

Der er meget at nå. Global opvarmning eller ej - jeg ønsker alle et varmere handicapklima i 2010.


Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer