Efter tre år hvor antallet af parallelsamfund er faldet, stiger det i 2023 fra 10 til 12. Det viser regeringens årlige parallelsamfundsliste, tidligere kaldet ghettolisten, fra Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
Antallet af boligområder, som kategoriseres som parallelsamfund, stiger fra 10 i 2022 til 12 i 2023. Tre nye boligområder har fået en plads på listen, mens ét har fundet sin vej af listen.
På listen kommer Vejleåparken i Ishøj Kommune, Skovgårdsparken ved Gellerup i Aarhus Kommune og Motalavej i Slagelse Kommune.
Mjølnerparken i Københavns Kommune optræder derimod ikke længere på parallelsamfundslisten, fordi antallet af beboere er faldet til under 1.000 som følge af områdets udviklingsplan.
Også antallet af udsatte boligområder stiger. Helt konkret fra 17 sidste år til 19 i år.
Definitioner:
Udsat boligområde (den mindst alvorlige kategori)
Et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Parallelsamfund
Et udsat boligområde (se ovenfor), hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande desuden overstiger 50 pct.
Omdannelsesområder
Boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år. De skal gennemføre en udviklingsplan for, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 kan nedbringes, fx ved nybyggeri af private boliger, omdannelse til ungdoms- eller ældreboliger eller nedrivning eller salg.
Områder, som udgår af denne liste, skal fortsat gennemføre udviklingsplanen, der er vedtaget.
Selv om der er kommet flere udsatte boligområder og parallelsamfundsområder, går udviklingen stadig den rette vej mod målet om nul parallelsamfund i 2023. Det skriver ministeriet, som blandt andet understreger, at indkomsten er forbedret i stort set alle områder, mens uddannelsesniveauet er løftet og antallet af dømte er faldet.
- At der i år er kommet flere boligområder på listerne viser, at boligorganisationer og kommuner nu skal holde fast, bruge lovgivningens redskaber aktivt og nogle steder også træffe svære beslutninger, lyder det fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Parallelsamfund 2023:
- Tåstrupgård, Høje-Taastrup
- Vejleåparken, Ishøj (Ny på listen)
- Askerød, Greve
- Motalavej, Slagelse (Ny på listen)
- Vollsmose, Odense
- Nørager/Søstjernevej, Sønderborg
- Stengårdsvej, Esbjerg
- Sundparken, Horsens
- Skovvejen/Skovparken, Kolding
- Bispehaven, Aarhus
- Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus
- Skovgårdsparken, Aarhus (Ny på listen)
Udsatte boligområder:
De samme som på listen over parallelsamfund plus:
- Nivåhøj, Fredensborg (Ny på listen)
- Vængerne, Lolland (Ny på listen)
- Byparken/Skovparken, Svendborg
- Præstebakken/Syrenparken, Esbjerg
- Hedelundgårdparken, Esbjerg
- Glarbjergvej-området, Randers
- Gammel Jennumparken, Randers
Omdannelsesområder:
- Tåstrupgård, Høje-Taastrup
- Nørager/Søstjernevej, Sønderborg
- Stengårdsvej, Esbjerg
- Sundparken, Horsens
- Skovvejen/Skovparken, Kolding
- Bispehaven, Aarhus
- Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus
- Vollsmose, Odense
Forebyggelsesområder
Ud over listerne over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder laver ministeriet også hvert år en liste over forebyggelsesområder. Det er områder, som nærmer sig kriterierne for at komme på en eller flere af de andre lister.
Antallet af forebyggelsesområder er i år 56, hvor det sidste år var 67. Der er syv nye områder på listen, mens 18 udgår. De nye områder ligger i Københavns Kommune (to styk), Ishøj, Roskilde, Guldborgsund og Aarhus (to styk). Den liste kan findes her.
Forhistorien
Den allerførste ghettoliste blev præsenteret i 2010. Her var det en række ministre fra Venstre og Konservative i Anders Fogh Rasmussens (V) regering, der præsenterede den første politiske ghettopakke, der fik navnet "Ghettoen tilbage til samfundet".
I 2018 blev så den såkaldte "ghettopakke" vedtaget, som var en plan mod parallelsamfund. Flertallet bestod af den forhenværende VLAK-regering og Socialdemokratiet og SF.
Planen investerede milliarder i blandt andet at rive almene boliger ned. Det er også en del af planen at omdanne familieboliger til ungdoms- og ældreboliger.
Målet er at gøre de såkaldte ghettoer til almindelige boligområder, hvor der er mindre grad af sociale problemer, arbejdsløshed og kriminalitet.
Listerne over boligområderne kommer hvert år den 1. december.
/ritzau/ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
