Arkitektstuderende skal finde løsninger mod landsbydøden i Thisted

THISTED: Med sine 1.100 indbyggere er Snedsted i Thisted Kommune som mange andre byer i landdistrikterne – og alligevel ikke helt.

En gruppe af byens borgere har besluttet, at de vil vende fraflytningskurven og skabe forandring i byen med projektet “Revitalisering af Snedsted 2030”.

Niels Christian Vestergaard er idémand bag projektet og forlod selv byen som 17-årig tilbage i 1970’erne.

Udover at revitalisere Snedsted håber han, at projektet også kan gøre opmærksom på de strukturelle udfordringer, som skaber en befolkningstilbagegang for mange kommuner.

- Det her er jo ikke dårligt drevne kommuner, men det handler om, at vi i Danmark har taget nogle beslutninger, som har haft den konsekvens, at unge mennesker systematisk og vedvarende trækkes væk fra bestemte kommuner, siger han til DK Nyt.

27 studerende indtager byen

Borgerne i Snedsted står ikke alene om at sætte fokus på de uddøende landsbyer. De første to uger af august indtages byen nemlig af 27 studerende fra Aarhus Arkitektskole, når skolens årlige sommerskole løber af stablen.

De studerende skal i løbet af de to uger udvikle forslag til en række projekter, som kan forny de dele af Snedsted bymidte, der forfalder, samt tage hensyn til befolkningstilbagegangen og sikre, at byen fortsat er et godt sted at bo.

Og det kan være en rigtig god ide at få nogle ind, som kan tænke i helt andre baner, forklarer Lea Holst Laursen, lektor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Aalborg Universitet, til DK Nyt.

- Den største udfordring i byudviklingsprojekter kan være den meget lineære tankegang, mange har; at man ikke kan forestille sig andet end en form for reproduktion af det eksisterende, siger hun og fortsætter:

- Man skal turde tillade sig at tænke anderledes. Man skal forestille sig noget, som man ikke umiddelbart havde tænkt, at en by eller et byrum kunne være. Hvad hvis nu vi forestiller os, at Snedsteds hovedgade var grøn?

Hun mener også, at man skal forsøge at tænke mere langsigtet og strategisk, hvis den gode og bæredygtige forandring skal forankres.

- Det handler om at tænke lidt større end det, projektet ender ud med. Hvis nu vi gerne vil omdanne skolen, så skal vi spørge, hvad er skolens rolle i forhold til lokalområdet? Hvordan kan vi tænke længere, end at det bare er en skole?, siger hun.

"Det kræver politisk handling"

Når de arkitektstuderende er tilbage i Aarhus, afholder foreningen bag “Revitalisering af Snedsted 2030” en fælles inspirationsdag, hvor 28 kommuner og 76 folketingspolitikere er inviteret.

- Vi prøver at gøre opmærksom på, at det kræver national politisk handling, hvis vi ikke bare skal fortsætte i den samme retning, siger Niels Christian Vestergaard.

Men kan man virkelig redde alle små byer i de 28 kommuner? Eller er det bedre at lade nogle af dem uddø?

- Det er den enormt varme kartoffel, siger Lea Holst Laursen, inden hun går ind i spørgsmålet.

- For nogle år tilbage snakkede man om Udkantsdanmark og den rådne banan, og der var det meget tydeligt, at stemningen pegede på, at vi blev nødt til at give op, men i dag tænker vi mere i differentieret udvikling, der tager udgangspunkt i det lokale sted.  

Hun understreger, at det er en svær diskussion – også politisk, og stiller selv spørgsmålet:

Hvornår er noget dårligt nok til at blive lukket ned, og hvornår skal vi kæmpe for noget, som er næsten umuligt at redde?

- Der er altid nogen, der har et stærkt tilhørsforhold til et sted. Der er altid nogen, der vil gå langt for at få lov at leve deres hverdagsliv. Og hvem er det egentlig, der kan og skal beslutte dette?, siger hun.

Niels Christian Vestergaard er ikke blind for den virkelighed, de små bysamfund står overfor. 

Nogle landsbyer vil uddø, men det er også en del af pointen med at gøre Snedsted til en bæredygtig by.

- Man er nødt til at udpege nogle få landsbyer og så investere i dem, siger han og fortsætter:

- Det skal gøres attraktivt at flytte til fx Snedsted fra nabobyerne. Ingen skal tvinges ud af deres huse, men vi skal som land forsøge at undgå at ende i en situation, hvor man sidder som 85-årig og er fanget i en landsby, der består af 16 tilfældige huse. Man skal have en mulighed for at vælge at flytte et sted hen som seniorborger i Danmark, hvor der stadig er liv og aktivitet.

Læs flere artikler i serien om byudvikling her.