BORNHOLM: Det skal være frivilligt for kommuner at lægge jord til atomaffald. Det har fungeret i Holland. Det siger Kirsten Mortensen, næstformand i BOMA - Foreningen Bornholm Mod Atomaffald, ifølge DR Bornholm.
Borgergrupper fra de kommuner, der er i spil som mulig placering for atomaffaldet fra Risø, mødes i eftermiddag med sundhedsminister Nick Hækkerup (S). Udover Bornholm er det Lolland, Kerteminde, Struer og Skive.
Kirsten Mortensen vil også på mødet med ministeren kritisere forløbet af en række borgermøder i de berørte kommuner om planerne om slutdepot for atomaffald. I Rønne mødte for eksempel omkring 600 borgere op til et møde, hvor embedsmænd fortalte om planerne - men BOMA savnede politikere.
- Det skal være slut med, at politikerne gemmer sig bag embedsmændene. Det kan vi ikke bruge til noget, siger hun.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.