AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Ud over at skabe levested for flere dyrearter vil Aarhus Kommune bruge området omkring stenrevet aktivt til bl.a. formidling.
Illustration: Aarhus Kommune

Badeanstalt i Aarhusbugten får snorklerev

Stenene hentes i en kommunal stenbank, og et energiselskab betaler hovedparten af udgiften.
31. JAN 2026 10.31

Et nyt stenrev i området omkring badeanstalten Den Permanente ud til Aarhus Bugt bliver snart en realitet, oplyser Aarhus Kommune.

Formålet med stenrevet, der også omtales som et snorklerev, er både at forbedre biodiversiteten og give aarhusianerne nye oplevelser under havets overflade.

- Det er et skridt i den rigtige retning for at genoprette livet under havoverfladen – til glæde for dyre- og planteliv og alle os andre,
siger borgmester Anders Winnerskjold (S).

Det nye stenrev bliver cirka 2.000 kvadratmeter stort og placeres tæt ved badeanstalten Den Permanente. Her vil det skabe nye levesteder for fisk, skaldyr, tang og andre havdyr i et område, der i dag er præget af ensartet sandbund med lav biodiversitet.

Revet bliver en del af en større vision, hvor afdelinger på tværs af Aarhus Kommune vil bruge området aktivt til formidling, friluftsliv og læring.
 
Blandt andet vil kommunen undersøge mulighederne for at afmærke området som svømmebane og etablere en grejbank med snorkeludstyr ved badeanstalten.

Inden stenrevet kan etableres, skal Aarhus Kommune have tilladelse fra Kystdirektoratet. Det samme gælder ønsket om at afmærke området på overfladen, så der bliver forbud mod sejlads med motor- og kølbåde

Stenene til revet bliver i høj grad hentet fra Aarhus Kommunes stenbank – en ordning, hvor borgere og entreprenører kan aflevere natursten fra f.eks. byggeprojekter og haver. 

Det samlede budget for stenrevet er uden sten 2,3 mio. kr. Heraf donerer energiselskabet NRGi Elhandel 1,5 mio. kr. (netto 1,2 mio. kr. ekskl. fondsmoms).
 

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/badeanstalt-i-aarhusbugten-faar-snorklerev

GDPR