KØGE: Køge Kommune og Midt- og Vestsjællands Politi styrker nu indsatsen mod lokal bandekriminalitet med et nyt banderåd. Målet er blandt andet at bryde rekrutteringen til bander ved at tage fat i de helt unge potentielle bandemedlemmer, oplyser kommunen.
Det skal være slut med utilpassede børn og unge, som laver hærværk eller på anden vis gør hverdagen utryg for deres naboer. Køge Kommune og Midt- og Vestsjællands Politi opretter som led i en styrket kriminalpræventiv indsats i særligt berørte lokalområder et nyt banderåd, som skal få bugt med kriminalitet og begyndende bandedannelser.
Banderådet skal løbende drøfte konkrete problemer og forslag til nye tiltag, som kan forebygge kriminalitet og skabe tryghed i de udsatte boligområder. Et særligt fokuspunkt bliver at bryde rekrutteringen til banderne ved at tage hånd om de helt unge, potentielle bandemedlemmer - den såkaldte lillebrorgruppe.
Udover politiet og kommunen vælges medlemmerne af det nye banderåd fra blandt andet lokale foreninger, beboerforeninger, boligselskaber, indvandreforeninger og fædregrupper.
Det nye banderåd er et supplement til det eksisterende, tværgående kriminalpræventive arbejde i regi af lokalråd og SSP.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.