Bedre brug af sundhedsressourcer kræver incitamenter – og tvang

Vi har ikke fået nok ud af digitaliseringen indtil videre.

Det konstaterede koncerndirektør i Region Sjælland Martin Magelund Rasmussen i en debat tirsdag på konferencen OffDig Health.

Men flere af de ting, som skal hjælpe sundhedsvæsnet med at omstille sig, afhænger da heller ikke først og fremmest af teknologi og digitalisering, påpegede han. I hvert fald ikke i sig selv.

Ifølge ham kræver omstillingen, at man i højere grad laver organisatoriske forandringer, og det er et ledelsesmæssigt ansvar.

Brug for arbejdskraft

Konsulent og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune Sidsel Vinge påpegede, at det ikke bliver ikke nogen app, der kommer til at løse problemerne ved at gøre hele smartere. 

- Det er arbejdskraftsbesparende teknologier, der er brug for, sagde hun med henvisning til, at der ifølge Finansministeriets mekaniske fremskrivning kan komme til at mangle op mod 24.000 sosu'er i 2035. 

Derfor mener hun, man nødt til at blive skarpere på, hvorfor man vil med digitalisere. 

- Vi skal kunne vise, at vi sparer arbejdskraft, sagde hun og fremhævede som eksempel, at kommunerne bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på manuel pilledispensering.

- Der skal ikke være en eneste medarbejder, der skal røre ved det, sagde hun:

- Skal medarbejdere bruge tid på at køre rundt i en Toyota Aygo og trykke piller ud?

Hvis teknologien ikke sparer arbejdskraft, skal den skabe bedre overblik og koordination eller muliggøre selvbetjening, mener hun. Og ligesom kunderne ikke blev spurgt, da de fysiske girokort blev udfaset og bankfilialerne lukket, skal de måske heller ikke spørges her, lød det.

- Man har fået en hel befolkning til at selvbetjene sig på nettet. I sundhedsvæsnet har vi faktisk brug for det, sagde Sidsel Vinge og konstaterede, at man stadig skal ringe og ulejlige en sekretær.

Brug for incitamenter

Hvis ressourcerne skal bruges de rigtige steder, er man ifølge Martin Magelund Rasmussen nødt til at se på styringsmekanismerne, så man belønner de løsninger, der virker. 

- Det kan vi skabe mekanismer for, sagde han – også mellem region og kommune. Det kræver dog, at man vil det. 

Og selvom sundhedsreformen har flyttet opgaver over hegnet, er der stadig et hegn, påpegede Sidsel Vinge og understregede, at de "lommepenge", sundhedsrådene har fået med, er håndører. 

Hun har svært ved at se, hvordan man skal få dialyse, kemo- og iv-behandling rullet ud i kommunerne. 

- Der er ingen incitamenter til det her. Der, hvor regionen forestiller sig, at man skal holde patienterne "ude", flytter man hele plejeopgaven, sengene og maden ud i kommunen, sagde hun. 

- Det er det store problem. Der skal der komme noget tvang.