- Det er så vigtigt for de her børn, at de oplever kontinuitet i anbringelsen. Vi oplever alt for ofte, at de sendes frem og tilbage mellem forældre og plejefamilie. Med denne lov i hånden forpligter kommunerne sig nu til at fastsætte hjemgivelsesperioden, nemlig det tidsrum barnet har til at tage afsked med de omsorgspersoner, som under anbringelsen, har haft omsorg for barnet.
Plus at det anbragte barn får mulighed for at sige ordentlig farvel til skole og kammerater. Det vil sikre, at hjemgivelsen af anbragte børn ikke længere sker pludseligt og uden grundig planlægning. Og det er jeg meget glad for. Det er en god beslutning, som sætter barnets behov i centrum.
- Det er så vigtigt, at vi forhindrer, at anbragte børn bliver såkaldte svingdørsbørn som bliver sendt fra det ene tilbud til det næste uden mulighed for at falde til og knytte de så vigtige bånd. Der er ingen tvivl om, at netop kontinuitet i et barns anbringelse er meget afgørende for, om anbringelsen lykkes tilfredsstillende set fra barnets perspektiv, siger Kirsten Nissen.
Kirsten Nissen understreger, at Socialpædagogerne i det hele taget støtter arbejdet med Barnets Reform og er glade for at se, at den nye socialminister, Karen Ellemann (V), fortsætter linjen i det vigtige arbejde med reformen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.