
Rapporten dokumenterer, at kontanthjælpsloftet stort set ingen virkning har på beskæftigelsen ? tvært imod bliver kontanthjælpsmodtagerne hængende i systemet.
Efter socialrådgivernes mening, bekræfter kulegravningen, at regler og procedurer er blevet så komplicerede, at det flytter fokus fra socialfagligt arbejde. I stedet for at bruge socialrådgiverens tid til at gennemføre et succesfuldt forløb med de ledige, går tiden på bureaukrati, mener socialrådgiverne.
- Jeg er meget tilfreds med, at beskæftigelsesministeren nu vil luge ud i de overflødige regler og procedurer, så socialrådgiverne kan bruge ressourcerne på det, de er eksperter i - det socialfaglige arbejde i dialog med borgeren. Så er der en reel chance for, at vi kan nå det fælles mål at få de ledige i arbejde, siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post.
Økonomiske stramninger hjælper ikke
Hun peger på, at det er nødvendigt med en massiv socialfaglig indsats, hvis kontanthjælpsmodtagerne skal have en chance for at blive selvforsørgende.
- Økonomiske stramninger har ingen effekt over for mennesker med svære sociale problemer. Regeringens egen kulegravning viser, at socialrådgiverne, som arbejder med de svageste ledige, godt ved, hvad der skal til: en tæt dialog med den enkelte ledige med fokus på at motivere og stabilisere kombineret med de rette behandlingstilbud. Det er med andre ord et langt sejt træk, som kræver ressourcer og de rigtige rammer at gennemføre, siger Bettina Post.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.