Velfærdskommissionen:
Behov for omfattende reformer

De nuværende velfærdsordninger vil føre til et stort misforhold mellem indtægter og udgifter i den offentlige sektor, mener Velfærdskommissionen.

I dag offentliggør Velfærdskommissionen en teknisk analyserapport, der diskuterer, om det er muligt at spare op til kommende velfærdsudgifter, eller om man kan vælge en reformstrategi.
Hovedkonklusionen er, at der er behov for markante justeringer af velfærdssamfundet. Grundlæggende kan man ikke spare op til at dække permanente problemer. Men det er heller ikke en god idé at vente til problemerne viser sig i fuldt omfang. En reformstrategi virker kun, hvis man
tager fat på reformer nu.
Velfærdskommissionen anser det ikke for realistisk at finansiere de fremtidige udfordringer med stigende skatter alene.
Bl.a. vil globaliseringen sætte grænser for, hvor meget man kan hæve skatterne, vurderer Velfærdskommissionens formand Torben M. Andersen:
- Der er stort behov for reformer for at tilpasse os velfærdssamfundets fremtidige udfordringer. Vælger man at fastholde efterlønsordningen, som vi kender den i dag, bliver kravet til tilpasning meget stort på andre områder. Der er grundlæggende to andre muligheder: At øge beskæftigelsen og reducere antallet af personer på overførselsindkomst eller reducere velfærdssamfundets
servicetilbud, siger Torben M. Andersen.
- Ønsker man ikke en begrænsning i serviceudbuddet, er det er svært at komme uden om tilpasninger i forhold til tilbagetrækningsalderen.

I den tekniske analyserapport er der regnet på tre alternativer for at øge tilbagetrækningsalderen:

- Tilbagetrækningsalderen følger med udviklingen i den gennemsnitlige levetid
- Efterlønsalderen øges med 2 år
- Efterlønnen afskaffes for alle personer under 50 år
Det første alternativ kan løse ca. 40 pct. af det langsigtede finansieringsproblem. Det næste alternativ kan løse ca. 15 pct., mens det sidste alternativ kan forventes at løse omkring halvdelen af finansieringsproblemet. cgt/