Regeringen foreslår benchmarking på vandforsyning og spildevandsrensning
2. JAN 2006 11.07
I regeringens oplæg "Serviceeftersyn af vandsektoren" foreslås det, at der indføres benchmarking
- Benchmarking vil gøre det muligt at måle og sammenligne forsyningernes miljøforhold, omkostninger, priser og organisation, kvalitet og service, lyder det i et svar fra miljøminister Connie Hedegaard (K) til folktingemedlem Per Clausen fra Enhedslisten.
Han har stillet en række spørgsmål til ministeren om embedsmandsoplægget, bl.a. om, hvor stor en del af de kommunale forsyningers investeringer, der går til miljø og fremtidige forsyningsmuligheder som f.eks. skovplantning, opkøb af arealer til grundvandsbeskyttelse osv.
Svækket kommunal indflydelse
KL har tidligere kritiseret oplægget for at svække kommunernes indflydelse på miljøområdet pga anbefalingen af, at drikkevand og spildevand skal skilles ad i særlige konstruktioner. Det vil sætte helhedsvurderingen ud af spil, har KL-kritikken lydt.
Men miljøministeren ser altså benchmarking som en af måderne at sikre miljøbeskyttelsen på indenfor den kommunale vandsektor.
- En indførelse af en offentlig tilgængelig benchmarking vil kunne give et langt bedre grundlag for at vurdere sektorens omkostningsforhold, herunder initiativer til beskyttelse af miljø, natur og grundvand, hedder det i svaret.
Og viser benchmarkingen, at en forsyning kan drives mere effektivt, er det bare om at komme i gang.
- Benchmarkings-resultaterne vil vise, om den enkelte forsyning kan drives mere effektivt. Er dette tilfældet, må en forsyning, der ønsker at øge investeringer i miljø, kvalitet eller service, som udgangspunkt dække investeringerne via effektiviseringsgevinster, hedder det i ministerens svar. Hun henviser til tidligere analyser, der har anslået et samlet årligt effektiviseringspotentiale på over 1 mia. kr.
Centralt vandtilsyn
I oplægget foreslås det desuden, at der indføres en prislofts-regulering, som varetages af et centralt placeret vandtilsyn. Prisloftsreguleringen indebærer, at forsyningerne skal overholde et prisloft, samtidig med, at der kan indtjenes et overskud af begrænset størrelse.
Prisloftet forventes at tage udgangspunkt i de historiske priser (og altså ikke på basis af aktivernes værdi i de enkelte selskaber ? for som noget nyt foreslås det også, at de kommunale vandforsyninger skal omdannes til selskaber.)
Øgede administrationsudgifter
De nye krav til vandforsyningerne om ændret organisering, deltagelse i benchmarking, miljøledelse og kvalitetskontrol, som foreslås i oplægget, ventes ifølge miljøministeren ikke at give prisstigninger for forbrugerne. Det er nemlig forudsat, at effektiviseringsgevinsterne bliver højere en eventuelle øgede administrationsudgifter.
/mel
- Benchmarking vil gøre det muligt at måle og sammenligne forsyningernes miljøforhold, omkostninger, priser og organisation, kvalitet og service, lyder det i et svar fra miljøminister Connie Hedegaard (K) til folktingemedlem Per Clausen fra Enhedslisten.
Han har stillet en række spørgsmål til ministeren om embedsmandsoplægget, bl.a. om, hvor stor en del af de kommunale forsyningers investeringer, der går til miljø og fremtidige forsyningsmuligheder som f.eks. skovplantning, opkøb af arealer til grundvandsbeskyttelse osv.
Svækket kommunal indflydelse
KL har tidligere kritiseret oplægget for at svække kommunernes indflydelse på miljøområdet pga anbefalingen af, at drikkevand og spildevand skal skilles ad i særlige konstruktioner. Det vil sætte helhedsvurderingen ud af spil, har KL-kritikken lydt.
Men miljøministeren ser altså benchmarking som en af måderne at sikre miljøbeskyttelsen på indenfor den kommunale vandsektor.
- En indførelse af en offentlig tilgængelig benchmarking vil kunne give et langt bedre grundlag for at vurdere sektorens omkostningsforhold, herunder initiativer til beskyttelse af miljø, natur og grundvand, hedder det i svaret.
Og viser benchmarkingen, at en forsyning kan drives mere effektivt, er det bare om at komme i gang.
- Benchmarkings-resultaterne vil vise, om den enkelte forsyning kan drives mere effektivt. Er dette tilfældet, må en forsyning, der ønsker at øge investeringer i miljø, kvalitet eller service, som udgangspunkt dække investeringerne via effektiviseringsgevinster, hedder det i ministerens svar. Hun henviser til tidligere analyser, der har anslået et samlet årligt effektiviseringspotentiale på over 1 mia. kr.
Centralt vandtilsyn
I oplægget foreslås det desuden, at der indføres en prislofts-regulering, som varetages af et centralt placeret vandtilsyn. Prisloftsreguleringen indebærer, at forsyningerne skal overholde et prisloft, samtidig med, at der kan indtjenes et overskud af begrænset størrelse.
Prisloftet forventes at tage udgangspunkt i de historiske priser (og altså ikke på basis af aktivernes værdi i de enkelte selskaber ? for som noget nyt foreslås det også, at de kommunale vandforsyninger skal omdannes til selskaber.)
Øgede administrationsudgifter
De nye krav til vandforsyningerne om ændret organisering, deltagelse i benchmarking, miljøledelse og kvalitetskontrol, som foreslås i oplægget, ventes ifølge miljøministeren ikke at give prisstigninger for forbrugerne. Det er nemlig forudsat, at effektiviseringsgevinsterne bliver højere en eventuelle øgede administrationsudgifter.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
