KØBENHAVN: Benedikte Kiær siger, at snyderiet ind til videre kun er et problem i Københavns Kommune, og at hun vil afvente den kulegravning, som overborgmester Frank Jensen (S) har varslet, inden hun tager stilling til, om regeringen skal tage affære.
Hun afviser selv at indføre et skrappere tilsyn med hjemmehjælperne, for eksempel ved at udstyre dem med gps, der hele tiden lokaliserer deres færden:
- Hver gang, vi indfører nye regler eller nye kontroller, så tager vi noget fra plejepasningen og bruger det på papir og kontrol.
Hun afviser også, at give de ældre indblik i, hvor mange minutter, kommunen har sat af til dem.
- I dag visiteres folk til en bestemt ydelse, og ikke til tid. Jeg har det lidt skidt med, at det skal være de ældre, som skal sidde og holde styr på, om de får den tid, de skal have. Der bør også være fleksibilitet, så hjemmehjælperne kan bruge mindre tid på en, hvis en anden pludseligt får det særligt skidt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.