Borgerne skal lære at betale efter evne for lægebesøg, hospital og praktisk hjemmehjælp, mener Velfærdskommissionen
De offentlige udgifter til sundhed og hjemmehjælp vil stige og stige i fremtiden. Hvis tilliden til den offentlige service skal bevares, skal politikerne prioritere benhårdt mellem det stigende antal af behandlingstilbud. Desuden skal brugerbetaling gøre borgerne mere ansvarsbevidste.
Det mener Velfærdskommmissionen, som i dag har fremlagt sine konklusioner efter to års arbejde. Kommissionen fremlægger 43 forslag og en analyserapport på 900 sider.
75 kroner for at gå til lægen
Kommissionen mener at der fortsat skal være lige og fri adgang til sundhedssystemet. Men der skal indføres en begrænset og indkomstafhængig brugerbetaling til lægebesøg, hospitalindlæggelse og til varig praktisk hjemmehjælp.
Et lægebesøg skal for eksempel koste 75 kroner. Et besøg på skadestuen skal koste 150 kroner. En hospitalsindlæggelse skal koste borgeren 50 kroner i døgnet.
På hjemmehjælpsområdet skal de ældre betale de fem første timer pr. måned. Det kan give en kommunal indtægt på op til 15.000 kroner årligt fra de personer, som skal betale fuld pris.
Ved hjælp af sygesikringskortet registreres borgerens forbrug af sundhedsydelser. På internettet kan borgeren følge sit forbrug løbende. Pengene trækkes en gang om året, for eksempel i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse fra skattevæsenet.
- Hvis vi ikke passer på, vil der komme et stigende spænd mellem borgernes forventninger til sundhedssektoren og de ressourcer, det offentlige kan finde. Folk vil stille spørgsmålstegn ved om et skattefinansieret system virker. Nogle vil søge behandling og tilbud privat. Det kan udhule det offentlige sundhedssystem, forklarer Velfærdskommissionens formand Torben M. Andersen.
Rammer 180.000 ældre
Frem til 2040 vil den offentlige sektor få flere udgifter til ældre på 50 milliarder kroner. Den største del af beløbet vedrører sundhedsvæsenet, som vil koste 33 milliarder kroner mere. Den praktiske hjemmehjælp vil koste 12 milliarder kroner mere i perioden.
Brugerbetaling på de to områder kan give et bidrag på omkring 4-5 mia. kr. om året.
- Dette er et beskedent bidrag til den samlede udfordring, men det er tilstrækkeligt, da brugerbetalingen blot bør væ-re et supplement til den solidariske finansiering, skriver kommissionen i sin rapport.
180.000 ældre modtager i dag praktisk hjemmehjælp. Halvdelen af dem er over 80 år. Kommissionen foreslår at kommunerne gennem en velfungerende visitation sondrer effektivt mellem hjemmehjælpstimer til personlig pleje og timer til praktisk hjælp. Kommissionen anbefaler et loft på den månedlige betaling, så ingen kommer til at betale for mere end 5 timers hjemmehjælp pr. måned.
250 kroner i timen
Brugerbetalingen pr. time skal være lig den kostpris, som kommunen i dag løbende beregner som betaling til private leverandører af praktisk hjemmehjælp i forbindelse med fritvalgsordningen.
Kostprisen for en times praktisk hjemmehjælp varierer ganske meget fra kommune til kommune. Gennemsnittet udgør i øjeblikket omkring 250 kroner. Det betyder at den gennemsnitlige maksimumbetaling med et loft på 5 timer pr. måned udgør 1.250 kroner om måneden eller 15.000 kroner om året.
lg
Det mener Velfærdskommmissionen, som i dag har fremlagt sine konklusioner efter to års arbejde. Kommissionen fremlægger 43 forslag og en analyserapport på 900 sider.
75 kroner for at gå til lægen
Kommissionen mener at der fortsat skal være lige og fri adgang til sundhedssystemet. Men der skal indføres en begrænset og indkomstafhængig brugerbetaling til lægebesøg, hospitalindlæggelse og til varig praktisk hjemmehjælp.
Et lægebesøg skal for eksempel koste 75 kroner. Et besøg på skadestuen skal koste 150 kroner. En hospitalsindlæggelse skal koste borgeren 50 kroner i døgnet.
På hjemmehjælpsområdet skal de ældre betale de fem første timer pr. måned. Det kan give en kommunal indtægt på op til 15.000 kroner årligt fra de personer, som skal betale fuld pris.
Ved hjælp af sygesikringskortet registreres borgerens forbrug af sundhedsydelser. På internettet kan borgeren følge sit forbrug løbende. Pengene trækkes en gang om året, for eksempel i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse fra skattevæsenet.
- Hvis vi ikke passer på, vil der komme et stigende spænd mellem borgernes forventninger til sundhedssektoren og de ressourcer, det offentlige kan finde. Folk vil stille spørgsmålstegn ved om et skattefinansieret system virker. Nogle vil søge behandling og tilbud privat. Det kan udhule det offentlige sundhedssystem, forklarer Velfærdskommissionens formand Torben M. Andersen.
Rammer 180.000 ældre
Frem til 2040 vil den offentlige sektor få flere udgifter til ældre på 50 milliarder kroner. Den største del af beløbet vedrører sundhedsvæsenet, som vil koste 33 milliarder kroner mere. Den praktiske hjemmehjælp vil koste 12 milliarder kroner mere i perioden.
Brugerbetaling på de to områder kan give et bidrag på omkring 4-5 mia. kr. om året.
- Dette er et beskedent bidrag til den samlede udfordring, men det er tilstrækkeligt, da brugerbetalingen blot bør væ-re et supplement til den solidariske finansiering, skriver kommissionen i sin rapport.
180.000 ældre modtager i dag praktisk hjemmehjælp. Halvdelen af dem er over 80 år. Kommissionen foreslår at kommunerne gennem en velfungerende visitation sondrer effektivt mellem hjemmehjælpstimer til personlig pleje og timer til praktisk hjælp. Kommissionen anbefaler et loft på den månedlige betaling, så ingen kommer til at betale for mere end 5 timers hjemmehjælp pr. måned.
250 kroner i timen
Brugerbetalingen pr. time skal være lig den kostpris, som kommunen i dag løbende beregner som betaling til private leverandører af praktisk hjemmehjælp i forbindelse med fritvalgsordningen.
Kostprisen for en times praktisk hjemmehjælp varierer ganske meget fra kommune til kommune. Gennemsnittet udgør i øjeblikket omkring 250 kroner. Det betyder at den gennemsnitlige maksimumbetaling med et loft på 5 timer pr. måned udgør 1.250 kroner om måneden eller 15.000 kroner om året.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
