etnisk minoritetsbaggrund kommer på biblioteket mindst en gang om måneden, og derfor er det
oplagt at bruge bibliotekerne endnu mere i integrationsarbejdet, end det sker i dag, mener Rådet
for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Mere end halvdelen af kommunerne har integrationsråd, som rådgiver lokalpolitikere om
udlændinge, indvandrere og integration. Medlemmerne af disse råd har typisk gode netværk til medborgere med etnisk minoritetsbaggrund i deres lokalområder samt stor praktisk viden om, hvordan man bedst inddrager denne gruppe borgere.
Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier peger især på tre områder, hvor det er nærliggende at biblioteker og integrationsråd går sammen om at styrke integrationsarbejdet:
• Bibliotekerne som læringscentre
Målrettede tilbud til børn og unge, drenge, piger, kvinder og mænd som har brug for tilbud som lektiehjælp, hjælp til jobsøgning og mødesteder med relevant folkeoplysning
og samfundsdebat.
• Bibliotekerne som demokratiske væksthuse
Fremme af demokrati, folkeoplysning og medborgerskab, hvor borgerne opnår viden og
færdigheder, som er vigtige for deltagelse i samfundets fællesskaber og demokratiske
processer.
• Bibliotekerne som kulturmødesteder
Kulturmødesteder med udveksling og dialog på tværs af religion, tradition og kulturelle normer – steder hvor integration foregår og opleves i praksis.
Idéen til samarbejdsaftalen kommer blandt andet fra Gellerup ved Århus og Vollsmose ved Odense, hvor biblioteker og integrationsråd arbejder godt sammen.
På Gellerup Bibliotek har medlemmer af Århus integrationsråd været involveret omkring udviklingen af en ny hjemmeside, og Odense integrationsråd har fungeret som sparringspartner i forbindelse med etableringen af et nyt læringscenter på Vollsmose Bibliotek.
På begge biblioteker er det blevet en vane at høre
integrationsrådene i forbindelse med diverse udviklingsprojekter, ligesom man også lægger hus til
flere af integrationsrådenes arrangementer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.