
Det tilbud bør hilses velkomment, mener Bibliotekslederforeningen. På de børnebiblioteker, hvor indretningen kan gøre det svært for personalet at overvåge alle computerne, kan der være god mening i at lægge et filter på alle eller på enkelte pc?er.
Dermed indtager Bibliotekslederforeningen en noget anden holdning end den skepsis, som Danmarks Biblioteksforening for nylig gik ud med.
Denne forenings hovedmedlemsgruppe er kommunerne repræsenteret ved deres kulturpolitikere. Fra dem lød det for nylig: Tænk jer om, inden I installerer filtrene. Argumentet var bl.a. at filtrene risikerer at sortere en del af den ønskede information fra.
Ros til Brian
Men bibliotekslederne er positive og vil gerne rose Brian Mikkelsen.
- Ved at give bibliotekerne gratis adgang til at anskaffe filtre, har kulturministeren sikret, at ingen undlader at anskaffe dem af rent økonomiske grunde, mens han på den anden side heller ikke påfører de biblioteker, der ikke har noget rationelt behov for filtrene unødige vanskeligheder. At en minister går ind og stiller løsningsmuligheder til rådighed for institutionerne, men derudover overlader det til lokal bedømmelse og sund fornuft, hvordan problemet i øvrigt skal gribes an, er efter vores mening en fornuftig måde at støtte en sektor på, hedder det i en kommentar.
Hot diskussionsemne
Filtrering af internetadgangen på folkebibliotekerne har længe været et diskussionsemne blandt politikere og biblioteksfolk, og bibliotekslederne anerkender både argumenter for og imod.
F.eks. pointerer modstandere af filtrene, at de giver en alsk tryghed, og at de langtfra løser alle problemer. F.eks. kan pædofiles fordækte kontakt til børn via chatsider være helt uberørt af filtrene. Flere biblioteker har også erfaringer med, at filtrene spærrer adgangen til en række relevante, ikke pornografiske, hjemmesider, og at bibliotekerne derved kommer til at præsentere en slags censureret internet.
Tilhængerne forfægter til gengæld det standpunkt, at filtrene er en nem måde at løse et problem på, og at besværet med at overvåge brugernes benyttelse langt overgår de begrænsede ulemper, der opstår ved at bruge filtre.
Bibliotekslederne konkluderer:
- Det debatten tydeligst afslører er, at det nogle steder er overflødigt at installere internetfiltre på børnebibliotekernes computere. Andre steder kan det være ganske fornuftigt.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.