
Inspirationen til projekt ?Fri for mobberi? stammer fra Australien, hvor det med stort held er udbredt til stort set alle institutioner og har kronprinsesse Mary som projektor.
Central i projektet er en såkaldt bamsekuffert med materiale, der giver anledning til at snakke dårlige drillerier med de tre- til otte-årige.
Projektet starter i børnehaven, men værdierne om at være gode kammerater følger med ind i folkeskolen.
Idéen er, at børnene fra helt små får de trænet deres empati og kan sætte sig i andres sted.
Red Barnet har udviklet en kuffert, hvis indhold skal være støttende for medarbejdere, forældre og børn i antmobbeprojektet. 1-2 ansatte i hver daginstitution og skole har fået en særlig uddannelse i, hvordan de aktivt kan arbejde med at understøtte nogle sociale leveregler. Det kan for eksempel være opmuntring til børnene om at udvise ?ridderadfærd? ? at forsvare den, der ikke kan forsvare sig selv.
Som en ganske særlig gave vil alle børn i de direkte involverede institutioner modtage en lille eller en stor bamseven afhængig af deres alder. Bamsen skal være et symbol og et talerør for børnene. Inspirationen til bamserne er hentet i Australien efter et spændende projekt, der kaldes ? Better Buddies?.
Rådmand uddelte bamser
Århus er en af tre kommuner i landet, som deltager i projektet. I går uddelte Louise Gade (V), børnerådmand i Århus Kommune, kufferter til de udvalgte århusianske institutioner.
Når de første evalueringer af projektet kommer om et års tid, vil hun tage stilling til, om projektet kan udbredes til resten af kommunen.
Forskere fra RUC skal følge projektet, der løber over tre år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.