KOLDING: Kolding Kommune havde held med dispensationsansøgning nummer to for boligområdet Munkebo. Færre boliger end først besluttet skal omdannes fra almene familieboliger, lyder meldingen fra Boligministeriet, skriver JydskeVestkysten.
Munkebo kan nøjes med at nedbringe andelen af almene familieboliger til 60 pct. i stedet for den generelle andel på 40 pct. ifølge de nye ghettoregler, hvilket i Munkebos tilfælde havde betydet nedrivning af 320 lejligheder.
- Det glæder mig, at vi ikke skal ud i det glade vanvid, når det gælder nedrivning. Når man kigger på Munkebo, er der selvfølgelig noget, der kan gøres bedre, men det er også et velfungerende område. Dispensationen er en anerkendelse af, at nok er det et udfordret område, men det er meget tæt på at være af listen, siger borgmester Jørn Pedersen (V).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.