Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2008.
254 s., hft., referencer og litteraturliste efter hvert kapitel; stikordsregister
Kr. 375, 00, inkl. moms, medlemspris kr. 300,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-574-1903-0
"Bogen indeholder glimrende beskrivelser af såvel metoder til borgerinddragelse som konkrete nationale og internationale eksempler, man kan tage ved lære af. Der er pædagogiske gennemgange af de overvejelser, man bør gøre, inden man går i gang. Der er anvisninger til, hvordan dialogen med borgeren kan gennemføres og hvordan, man som organisation kan arbejde med opgaven. Bogen er således rigtig god at få forstand, hvis man som leder eller praktiker i kommuner og regioner ønsker at arbejde systematisk med borgerinddragelse", siger kommunaldirektør Anders Agger, Ballerup Kommune om denne bog.
Grundlaget for bogen
Forfatteren siger, at ideen med bogen er at sætte fokus på en ressource, vi er tilbøjelige til at glemme i debatten om velfærdssamfundet. Os selv som borgere.
Vi er midt i en tid, hvor de individuelle behov synes at være meget i forgrunden. Det kan bl.a. skyldes, at der undertiden er meget forvirrende politiske signaler, at mange mener, at vi befinder os i et supermarked, hvor hver enkelt har frit valg og rettigheder. Anne Tortzen siger, at den enkelte forventer, at det offentlige skal opfylde netop hans/hendes behov. Derfor har vi ikke i tankerne, hvad samfundet eller fællesskabet har brug for. Og – kan man så tilføje – overser helt, at netop ved at have mere omtanke for fællesskabet vil den enkelte antagelig kunne få opfyldt sine egne behov bedre både på kort – og langt sigt.
Men, siger forfatteren, vi har potentiale til mere. Hun tror på, at samfundet rummer uanede ressourcer, som kan komme i spil, hvis vi bliver opfordret til at bidrage i rollen som (med)borger. Dvs. til at tage ansvar for det lokalsamfund, vi hver især er end del af.
Bogens formål er at bidrage til denne forvandling ved at inspirere kommuner og regioner til at inddrage kommunerne og regionerne ved at inddrage borgerne og invitere dem indenfor i rollen som medborgere.
Anmelderens egne erfaringer som bl.a. medlem af Lokalråd og som iagttager af samfundsudviklingen viser, at der er behov for denne henvendelse til regioner og kommuner. Det er, som om de fleste af disse, efter kommunalreformen og efter at have etableret hjemmesider af mere eller mindre høj kvalitet, på en måde har lukket sig om sig selv. Der er blevet længere til rådhuset – og til en lang række af de andre funktioner i det lokale samfund. Der holdes selvfølgelig forskellige former for borgermøder og mange af politikerne deltager i forskellige arrangementer, men døren står ikke så åben, som den burde.
”Lederi på dansk”
I en anden netop udkommet bog, Erik Johnsen: ”Lederi på dansk” siges det: ” - - at den danske kommune spiller en større rolle for borgernes tilværelse, end man normalt erkender. Borgerne er imidlertid meget kritiske og krævende overfor kommunens ledelse og meget lidt hjælpende og kreative med hensyn til at få denne komplicerede mekanisme til at fungere bedre for dem selv. - - - kommunikationen mellem kommunen som virksomhed og borgerne fungerer, men at kommunikationen mellem politikerne/vælgerne er diskutabel”.
Bogen giver en række gode argumenter for at give borgernes stemme en større plads i beslutningsprocessen. Undertiden virker det, som om politikerne er bange for, at mere inddragelse af borgerne under frie rammer er det samme som at åbne Pandoras æske – men lad os huske på, at den også rummede håbet!
Forfatteren
Bogens forfatter Anne Tortzen er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet med journalistiske tillægsuddannelse. Hun har en toårig uddannelse som proceskonsulent og er ekstern lektor ved Journalistuddannelsen på Roskilde Universitet.
Efter at have været medieforsker i Danmarks Radio med ansvar for lytterundersøgelser, informationsmedarbejder i Miljøministeriet og konsulent og projektleder hos konsulentfirmaet Bysted A/S har Anne Tortzen nu egen konsulentvirksomhed AtZ Kommunikation og arbejder desuden med Center for Borgerdialog, som rådgiver kommuner og regioner, der vil udvikle dialogen med borgerne.
Bogens indhold
Forord
Introduktion
DEL I. Hvorfor borgerinddragelse? - baggrund og begreber
Kapitel 1. Nærdemokrati og borgerinddragelse
Kapitel 2. Tre myter om borgerinddragelse
Kapitel 3. Medborgeren på banen igen
Kapitel 4. Nærdemokrati i øjenhøjde
DEL II. Fem danske eksempler på borgerinddragelse
Kapitel 5. Viborg Kommune: Ildsjælenes demokrati
Viborg Kommune har oprettet et Demokratiudvalg og ansat en borgerguide, som skal bakke op om den lokale handlekraft i de mange små lokalsamfund.
Kapitel 6. Region Syddanmark: Borgerne angiver retningen
I Region Syddanmark tog politikerne regionens borgere med på råd på et borgertopmøde om fremtidens sundhedsvæsen.
Kapitel 7. Urban-programmet: Beboernes drømme som drivkraft
I Århus Vestby løftede Urban-programmet et sårbart boligområde. Gennem inddragelse blev beboernes ressourcer sat i spil, og der blev skabt nye netværk.
Kapitel 8. Sallingsund Kommune: Fremtidsbilleder
Projekt Fremtidsbilleder i Sallingsund Kommune involverede en bred kreds af borgere i kommunens udvikling. Erfaringer og metoder, der lever videre i Morsø Kommune.
Kapitel 9. Ballerup Kommune: Nyt liv til det lokale demokrati
Ballerup Kommune har lang erfaring med at inddrage borgerne. Kommunen har udarbejdet en Strategi for Nærdemokrati og vil gøre borgerinddragelse til integreret del af kommunens arbejde.
DEL III. Viden og værktøjer til bedre borgerinddragelse
Kapitel 10. Borgerinddragelse forpligter
Kapitel 11. Borgerinddragelse er kommunikation - Værktøjer til bedre borgerinddragelse
Kapitel 12. Dialog - hvordan?
DEL IV. Internationale erfaringer
Kapitel 13. En ordentlig samtale - folkehøringer
Kapitel 14. Borgerinddragelse i stor skala - America Speaks, Dialogue with the City og Participatory Budgeting
Kapitel 15. At bygge videre på det, der virker
Borgerinddragelse i perspektiv - opsamling i fem spørgsmål og svar
Skab dialog inden protesterne starter
Det er interessant i disse tider, hvor det ser ud til, at det er følelser snarere end sund fornuft og demokratisk forståelse, der præger meget af diskussionen på Christiansborg om dialog med anderledes tænkende. Nu er borgerne i lokalområderne næppe så rabiate og kontroversielle i deres synspunkter, som de grupper dialogdiskussionen handler om; men især i lokale spørgsmål kan følelserne og udtrykkene blive stærke.
Anne Tortzen argumenterer for, at der er behov for at udvikle en ny dialog med borgerne. En dialog, hvor en bred vifte af borgere har mulighed for at komme til orde, så ikke kun de stærke og aktive grupper bliver hørt. Og hvor borgerne reelt bliver inddraget i stedet for blot hørt. Det indebærer, at kommunen inviterer borgerne til dialog tidligt i processen, frem for først at møde dem, når de protesterer mod en beslutning.
Bogen gør op med en række myter om borgerinddragelse og leverer, som nævnt, fem aktuelle eksempler på ”best practice” fra kommuner og regioner, der er gået foran med borgerdialog.
De cases om borgerinddragelse, der beskrives er baseret på interviews med borgmestre, lokalpolitikere, embedsmænd og borgere. De giver et levende billede af udfordringerne og gevinsterne ved at inddrage borgerne.
Læseren får desuden konkret indføring i, hvordan dialogen med borgerne kan planlægges og gribes an og en værktøjskasse til borgerinddragelse. Inspirationen er hentet både fra danske og internationale cases, og bogen folder en vifte af metoder og tilgange til borgerdialog ud lige fra de store, spektakulære borgermøder til opbakning til de enkeltpersoner, der får ting til at ske.
Hvordan komme i gang?
Det er vigtigt at afklare ambitionsniveauet for borgerinddragelsen. Det forklares i bogen, hvordan der er forskel på at inddrage borgerne i en enkelt sag eller projekt og på, om borgerinddragelse skal være en fast bestanddel af de politiske beslutningsprocesser. Og det siges klart, at der naturligvis er områder, hvor kommunens/regionens reelle handlerum er så begrænset, at det ikke giver mening at inddrage borgerne og give dem forventninger om indflydelse.
Det kan være en god metode, at begynde i en mindre målestok og så lære af erfaringerne. Man kan udvælge et eller flere afgrænsede, mindre projekter, hvor man bevidst prøver nye metoder til at involvere borgerne.
Under alle omstændigheder, siger forfatteren, er en styregruppe en helt klar forudsætning for at lykkes. Borgerinddragelsen skal forankres i organisationen og det skal stå lysende klart, hvem der har ansvaret for at forberede, gennemføre og følge op på processen. Og styregruppen skal forankres meget højt i organisationen.
Der gives en række gode råd om – og eksempler på processerne.
Kravene til de involverede
Borgerinddragelse kræver, at alle tre parter: Borgere, politikere og embedsmænd, er i stand til at tænke nyt om deres egen rolle – og om deres relationer til de øvrige parter i samspillet. I bogen tales om dialog – og det er jo nok også den rette betegnelse, hvis man vælger at betragte dialog som en samtale mellem to eller flere og som en åben kommunikationsform, der er orienteret mod gensidig forståelse. Men man må jo indse, at der ikke er tale om tre klart definerede grupper. Inden for hver gruppe, borgere, politikere og embedsmænd er der som regel mange afvigende meninger og ofte skjulte dagsordener.
Disse mere eller mindre åbenlyse interesseforskelle vil man kunne håndtere bedre og forstå bedre ved at følge de råd – og sætte sig ind i de eksempler, som kan læses i bogen.
Det siges, at politikerne nok står overfor den største opgave. De skal bl.a. lære at balancere mellem at lytte til de aktive, deltagende borgere – og tage hensyn til helheden. Eksemplerne på borgerinddragelse i bogen viser, at for mange politikere kan alene det at møde borgerne i en ny rolle, være en øjenåbner. Det siges også, at embedsmændene erfaringsmæssigt vil være nødt til at arbejde med deres opfattelse af borgerne og begynde at se dem som deres arbejdsgivere. Og begge parter – både politikere og embedsmænd - har brug for at udvikle nye kompetencer som fx evnen til at lytte og indgå i en ligeværdig konstruktiv dialog med borgerne.
Det er helt rigtigt set – efter denne anmelders mening – men så skal det også samtidig siges, at der også er borgere, der, som det siges i bogens indledning, må lære at sætte deres individuelle behov ind i en helhed og forstå, at man ikke bare kan skælde alt det, man ikke kan lide ud for at være bureaukrati.
En bog for alle
”Borgerinddragelse – demokrati i øjenhøjde” slutter sig fornemt til den række af engagerede, vidende og grundig gennemarbejdede bøger om udfordringer og muligheder i den offentlige sektor i Danmark i de kommende år. Det er på en gang en debatbog og en håndbog. Et ønske om et bedre samfund og forslag til, hvordan vi kan opnå målet.
Og lad os slutte denne anmeldelse med nogle borgmesterord om den og om problemstillingen i det hele taget:
"Gennem mange år har borgerne først og fremmest opfattet sig selv som brugere, der udelukkende deltager og giver tilbagemeldinger på afgrænsede ydelser. Men evner vi at tænke nyt om roller for borgere, politikere og embedsmænd kan der frigøres enorme ressourcer ved at udvikle medborger-skabet.
Potentialet er der, og i bogen "Borgerinddragelse - demokrati i øjenhøjde" gives der flere inspirerende eksempler fra danske såvel som fra udenlandske cases, hvor det er lykkedes at bringe borgerens ressourcer i spil som medborgere. Så er du på jagt efter idéer og redskaber til at udvikle lokaldemokrati er bogen et rigtig godt sted at hente inspiration", siger borgmester Jørn Sørensen fra Holbæk Kommune.
Måske det kunne være en idé i nogle kommuner, forsøgsvis, at oprette studiekredse mellem borgere (f.eks. lokalråd), politikere og embedsmænd baseret på denne bog.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.