STRUER: Kampen mod forfaldne og tomme bygninger på landet og i landsbyerne er i fuld gang. Nedrivning af bygninger er del af indsatsen for at gøre landdistrikterne mere attraktive.
Struer Kommune har lavet en handlingsplan og en strategi for forløbet, og er nu i gang med en udpegning af de mulige nedrivningsmodne bygninger der findes i kommunen.
Ejendommene - der både kan være boliger, værksteder, stalde og andre bygninger - er ofte en belastning for omgivelserne og en gene for forbipasserende eller naboerne.
Tip en ruin
Inden 22. februar 2010 kan borger- og beboerforeninger give et tip til kommunen om nedrivningsmodne bygninger ud fra følgende kriterier:
- Bygningerne skal enten være sundhedsfarlige eller være en belastning for omgivelserne på grund af manglende vedligeholdelse eller egentligt forfald.
- Bygningerne skal ligge udenfor Struer by.
- Bygningerne skal enten ligge i mindre bysamfund, ved offentlig vej eller på andre måder være til væsentlig gene for naboer og forbipasserende.
Afsides beliggende bygninger, der kun generer ejeren og/eller enkelte naboer vil ikke komme i betragtning i første omgang
Når kommunen modtager oplysningerne vurderes først om ejendommene overhovedet kan komme i betragtning. Herefter går kommunen i dialog med ejeren med henblik på en løsning. Det er derfor ikke muligt på forhånd at sige, hvilke bygninger og ejendomme, der i sidste ende bliver kørt væk som læs på et vognlad.
Nedrivning af bygninger kan indgå som led i udarbejdelsen af lokale udviklingsplaner, og det kan forskønnelse af områder også. Hos den Lokale AktionsGruppe (LAG) er det muligt for beboer- og borgerforeninger at søge støtte til fornyelses- og forskønnelsesprojekter.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.