Borgerinddragelse virker kun, hvis man tænker sig om først

BORNHOLM: Det er et godt demokratisk princip at tage borgerne mest muligt med på råd, og en lang række kommuner forsøger da også at inddrage borgerne i beslutninger, som har med deres liv og fremtid at gøre.

Alligevel er det ikke uden faldgruber at lave borgerinddragelse. Det fremgik af en debat på folkemødet torsdag.

Grundlæggende er det godt, at politikere lytter til borgerne og ikke bare ser dem som nogle, der brokker sig eller vil have penge til noget, sagde professor i statskundskab Kasper Møller Hansen.

Politikerne bliver klogere, og samtidig får borgerne en bedre forståelse af, at der ikke er penge til det hele. Og erfaringerne med borgerinddragelse viser, at politikere godt kan flyttes.

-  Men det går galt, når man ikke ved, hvorfor man laver borgerinddragelse. Hvis man bare gør det, fordi det skal man, sagde han.

- Man skal gøre sig klart: Hvorfor gør vi dette? Kan jeg blive klogere som politiker af det? Der er mange håndtag at dreje på, men det lykkes først, når man har tænkt formålet igennem. Det er vigtigt at have præmissen klar. 

Eksperimenterer og fejler nogle gange

København har haft en lang række projekter med borgerinddragelse. Senest har kommunen nedsat et københavnerting, hvor 36 repræsentative borgere ved en lodtrækning er udvalgt til at være med til at udvikle kommunen. 

Det har foreløbig resulteret i en plan, som kommunen er gået i gang med at gennemføre nærmest 1 : 1, fortalte overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).

- Vi eksperimenterer med meget, og vi har mange gode erfaringer. Vi fejler nogle gange, men sådan er det. Så må vi op på hesten igen, sagde hun.

Hun nævner som negative sider ved borgerinddragelse, at det ofte kommer til at tage lang tid, i stedet for at kommunen blot beslutter noget, og at de, der bliver inddraget, ikke altid har øje for det store hele. En gruppe af borgere bliver heller ikke nødvendigvis enige, uanset hvor længe de taler.

Forventninger 

I Odense har byrådet blandt andet bedt borgere og lokale aktører i lokalområder om at bidrage med forslag til, hvordan en større pulje penge skal bruges til at øge den lokale velfærd i projektet Velfærdens Fundament. 

- Foreløbig har 25.000 borgere deltaget, så det er en meget stor del af kommunens borgere, der har været del af den proces, siger borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Han genkender argumentet om, at det er vigtigt at få designet projektet rigtigt og at få forventningsastemt. 

- Der er bestemt faldgruber. Man risikerer at skabe en masse forventninger, som ingen er i stand til at gribe og løfte, sagde han.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen (S), som fra på mandag er ny borgmester, oplevet, hvordan 60 børn havde lavet tegninger til kommunen, fordi der var et ønske om en lokal lysregulering, men uden at de nogensinde hørte fra kommunen.

- Borgerne har ikke nødvendigvis ret til at få ret, men de har ret til at få et svar, sagde han og understregede, at det ved borgerinddragelse især er vigtigt at opsøge de udsatte grupper, fordi eliten nok selv skal sørge for at blive hørt.

Pseudoindflydelse

To unge københavnske paneldeltagere understregede, at man ikke mindst skal tænke sig om, når man forsøger at inddrage unge.

- Det bliver ofte pseudo, fordi man foregiver at have interesse for de unge, men ender med at reducere dem til statistik og statister, sagde Oliver Herlitschek, som var inviteret med, fordi han for nylig var medforfatter til et debatindlæg med titlen "Fri os fra de unge: Samfundets ungeinddragelse er et spil for galleriet".

- Inddragelse er ingenting uden indflydelse. Det er ikke nok at få svar tilbage, det er vigtigt rent faktisk at blive hørt, sagde han.

Oscar Junker fra ungdomsorganisationen Saga fremhævede som sin største erfaring, at når man inviterer nogen til at blive inddraget, skal man give dem en positiv oplevelse første gang, de er med. 

- Alle ønsker at være med til at bestemme én gang, men mange unge brænder nallerne første gang, de prøver det, og så gider de ikke igen, sagde han.

Lyt

Det gode råd fra forsker Kasper Møller Hansen er at invitere de unge og andre borgere med på råd så tidligt i processen som muligt, og så i øvrigt at lytte - sådan for alvor.

- Det kræver meget is i maven at turde sige: nu sætter jeg mig ned og lytter i stedet for køre et vælgermøde af. Det kræver noget at turde gøre det, og ikke alle kommuner er der helt endnu, sagde han.