
Sammenlægningsudvalget valgte i går at stå samlet bag beslutningen om byvåbnet, skriver Frederiksborg Amtsavis.
Da Heraldikeren Ronny Andersen første gang fremlagde sine forslag til et byvåben for Sammenlægningsudvalget i Egedal Kommune havde han otte motiver med.
Det kommer ikke bag på ham, at opbakningen samler sig om egetræet.
- Det har vist sig fra andre kommuner, at det helst ikke skal være for abstrakt. Det skal være et udtryk man kan tage og føle på, siger han.
Det valgte motiv er et af de ældste temaer i heraldikken.
- Der er tale om et såkaldt "talende våben" idet egetræet tager udgangspunkt i navnet Egedal, og den bølgende linje illustrerer bakker og dale i kommunen. De tre egeblade illustrerer de tre kommuner der lægges sammen, forklarer han til avisen.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.