Tænketanken Justitia har kortlagt, hvor mange kommuner der har en borgerrådgiver ansat. Og ifølge den juridiske tænketank er resultatet et problem for retssikkerheden: 56 kommuner har ingen borgerrådgiver-funktion. Derfor bør det gøres obligatrisk i alle kommuner, mener tænketanken.
- Justitias analyse peger på, at borgerrådgiverne kan spille en stor rolle som tillidsopbyggende mellemmænd mellem borger og kommune, fordi de både kan tage den uformelle dialog med borgerne og hjælpe dem videre i systemet, samtidig med at de kan forebygge fejl og mangler ved at undervise og sparre med sagsbehandlerne i forvaltningen. De fungerer dermed som en slags olie i kommunens tandhjul, der får hele maskinen til at løbe nemmere rundt, siger vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.
Hun mener, retssikkerheden er meget udfordret. Professor i social ret ved Aalborg Universitet John Klausen er enig. Det siger han til Politiken:
- Borgerrådgivere er et yderst relevant redskab for at sikre mulighed for borgere, der ellers ville have svært ved at overskue deres sag, til at komme igennem med indsigelser og klager. På den måde kan jeg kun sige, at borgerrådgiverfunktionen er et retssikkerhedsmæssigt plus, siger han til avisen.
Kommunal ombudsmand
Borgerrådgiverne har en slags kommunal ombudsmandsfunktion og kan have en vigtig rolle i sagsbehandlingens gang. Omgørelsesprocenten af sager i Ankestyrelsen stiger, og derfor kan det være en ide at overveje en borgerrådgiver, mener Justitia.
Ifølge Politiken er Middelfart med en omgørelsesprocent på 39+ en af dem med højest i landet. Borgmester Johannes Lundsfryd (S) mener dog ikke, at der er behov for en rådgiver.
- Jeg synes, at vi har udmærkede måder at føre tilsyn med, hvad der foregår. Vi har en dygtig direktion og et dygtigt byråd, dygtige ledere og mellemledere. Når det bliver afdækket, at der er behov for ekstraordinært fokus, så skaber vi det fokus. Vi behøver ikke slippe en politimand løs internt i organisationen, siger han til Politiken.
Justitia har ti anbefalinger:
- Borgerrådgiverordningen skal gøres obligatorisk for alle kommuner.
- Alle borgerrådgivere skal være formelt uafhængige af forvaltningen.
- Borgerrådgivernes opgavemandater skal præciseres og til en vis grad ensrettes.
- Borgerrådgiverne skal kunne give ikke-bindende udtalelser om resultatet af forvaltningens afgørelser som led i deres rådgivning af borgerne og deres tilsyn med forvaltningen.
- Kommunerne skal forpligtes til at sikre tilstrækkelige ressourcer til borgerrådgiverordningen samt til årligt at oplyse, hvor mange årsværk der reelt er brugt til ”klassiske borgerrådgiveropgaver”.
- Det skal være obligatorisk at fastsætte klare og detaljerede regelsæt for borgerrådgiverordningen.
- Det skal være et krav, at borgerrådgivernes regelsæt er offentligt tilgængelige.
- Kommunerne skal give tydelig information om, hvorvidt deres borgerrådgiver er formelt uafhængig af forvaltningen.
- Kommunerne skal sikre, at borgerrådgiverne besidder de relevante kompetencer for at hæve retssikkerhedsniveauet.
- Kommunerne skal udbrede kendskabet til borgerrådgiverordningen, herunder ved at give lettilgængelige oplysninger til borgerne om ordningen, og hvordan borgerrådgiveren kan hjælpe.
Kilde: Justitias analyse
Se den kommunale fordeling og hele analysen her.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
