
LOLLAND: Der er godt gang i hjulene på Nakskov Havn i Lolland Kommune. Bl.a. har Vestas en stor vingefabrik på havnen, hvor vingerne til selskabets flagsskibvindmølle V236-15.0 MW-produceres.
Men skal eksempelvis de hundredvis af arbejdspladser, som Vestas har i kommunen, sikres i fremtiden, er der behov for en udvidelse og udretning af Nakskov Havns sejlrende, fordi de store dybhavsskibe, som fragter mølledelene fra Nakskov ud til hele verden, har brug for mere vanddybde.
Vestas har tidligere tilkendegivet, at der er behov for udvidelse, hvis ikke selskabet skal se andre steder hen. Også andre virksomheder har behov for at vide, at forbedringerne af sejlrenden bliver en realitet, før de investerer yderligere i området.
Det er man klar over i Lolland Kommune. Derfor besluttede man tilbage i 2018 at gå i gang med projektet. Ansøgningerne til det blev sendt ind i 2019, men siden har sagsbehandlingen af udvidelsen trukket ud. Kystdirektoratet gav i oktober 2022 tilladelse til at gennemføre omlægning og udvidelse af sejlrenden.
Myndigheder har ikke overdraget oplysninger til hinanden
Men klaptilladelsen er endnu ikke faldet på plads. Efter den blev godkendt i marts af Miljøstyrelsen efter knap fire års ventetid, er den blevet påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og her ligger sagen nu. Men manglende overdragelse af oplysninger mellem myndighederne har igen forsinket sagsbehandlingen til stor frustation for Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).
- Vi har selvfølgelig påpeget, at det har konsekvenser, når denne sag igen bliver forsinket. Derfor er jeg helt uforstående over for, at den nu ligger stille, fordi de nødvendige oplysninger ikke er fremsendt fra den ene statslige myndighed til den anden, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Jeg må bare konstatere, at efter fem års sagsbehandling er der stadig ingen afgørelse. Det kan man jo ikke leve med! Sagsbehandlingen skal være i orden. Det er slet ikke det, vi taler om. Men god sagsbehandling handler også om rettidighed, og jeg savner ærligt talt, at der er nogen i staten, der tager ansvar for den del.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.