STEVNS: Konstitueringsflertallet bag Stevns' hårdt prøvede borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) er ikke længere et flertal. Under andenbehandlingen af budgettet i Stevns Byråd smuldrede det der var tilbage af det fra 10 ud af 19 til nu at være et mindretal på 8 ud af 19.
Det er Dansk Folkeparti, der nu har trukket sig ud af borgmesterflertallet og gjort det til et mindretal. I december sidste år trak De Radikale sig ud, og ind imellem forsøgte borgmesterens eget parti at vippe ham af pinden som spidskandidat til KV17.
Det blev dog De Konservatives enlige byrådsmedlem Thor Grønbæk - som i øvrigt netop er blevet løsgænger - der blev den udløsende faktor. Dansk Folkeparti havde deltaget i budgetforhandlinger udenom borgmesterflertallet men blev kaldt tilbage i folden og underskrev et budgetforlig sammen med V og K, da K så lige op til det afgørende byrådsmøde fremsatte et ændringsforslag.
Det blev stemt igennem med alle stemmer mod Dansk Folkepartis, og det fik DF's to byrådsmedlemmer Varly Jensen og Janne Halvor Jensen samt lokalformand Keld Hein til at erklære at 'tilliden er væk'.
- Vi har længe haft et noget problematisk samarbejde i gruppen, hvilket har været fuldstændigt uholdbart. Nu har Venstre og løsgænger Thor Grønbæk så gjort det meget klart, at vi ikke en gang kan stole på en underskrevet aftale. Derfor stopper samarbejdet nu! meddelte de ifølge Dagbladets Stevns i en pressemeddelelse senere på aftenen efter byrådsmødet torsdag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.