dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Borgmesterrival med, støtteparti ikke med i Slagelse-budgetaftale

0,4 procentpoint på kommuneskatten til den fjerde og sidste af de kommuner der har fået lov at sætte skatten op
9. OKT 2017 11.50

SLAGELSE: Borgmesterudfordrer John Dyrby Paulsens (S) parti er med i årets budgetaftale i Slagelse, hvor Socialdemokratiet sidste år som det eneste parti stod udenfor. Til gengæld står det ene af de tre borgmesterflertalspartier, Liberal Alliance, denne gang udenfor, så det er et åbent spørgsmål om budgetaftalen har forbedret eller forværret borgmester Stén Knuths (V) position i forhold til udfordreren ved KV17.

Slagelses 2018-budget er det fjerde i år med højere skat - 0,4 procentpoint på kommuneskatten, hvor Odense har opskrevet med 0,3 procentpoint og Holbæk med 0,2 procentpoint plus stigninger på både grundskyld og dæksningafgift, mens Halsnæs tog sin skattestigning i form af en genindførelse af dækningsafgiften for erhvervsejendomme. De fire kommuner har alle fået Økonomi- og Indenrigsministeriets tilladelse til at hæve skatten.

De 0,4 procentpoint bringer kommunesklatten op fra 24,7 pct. til 25,1 pct. og lægger godt 45 mio. kr. ekstra i kommunekassen - 5 mio. kr. mindre end den ramme Slagelse havde fået udstukket fra ministeriet. De sidste millioner ville dog ikke have kunnet gøre det alene, for foruden skattestigningen rummer budgetaftalen også generelle besparelser for 55 mio. kr. fordelt på forsklleige områder af driftsbudgettet.

Borgmester Stén Knuth hæfter sig ved at budgetaftalen er så bred at 'der skabes ro i organisationen', og enighed om retningen, mens udfordrer John Dyrby Paulsen kalder resultatet 'et krisebudget' 'i forlængelse af den genberegning af 2017 vi fik gennemført i foråret, der viste at økonomien i Slagelse Kommune var ved at køre helt af sporet'.

Han kalder genberegningen første skridt og budgetaftalen det andet skridt i en økonomisk genopretning af Slagelse Kommune, som ifølge ham vil kræve endnu flere skridt. 

Foruden Venstre og Socialdemokratiet står også Dansk Folkeparti og SF bag budgetaftalen, som tillige Fair Balance (eks-DF) ifølge Sjællandske ventes at stemme for ved andenbehandlingen mandag. Foruden Liberal Alliance står også Enhedslisten og to løsgængere (eks-DF og eks-V) udenfor.

 

Læs eller download budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/borgmesterrival-med-sttteparti-ikke-med-i-slagelse-budgetaftale

GDPR