Her vil borgmestrene fremlægge ønske om, at der tages initiativ til et udredningsarbejde, der skal sætte nyt fokus på takststrukturen og finansieringen af Storebæltsforbindelsen.
Siden Broforliget blev indgået i 1986, har økonomien på Storebæltsbroen udviklet sig langt over forventning. Men det store overskud bliver ikke udnyttet til at gennemføre de takstnedsættelser, som vil være til gavn for det danske samfund, mener de tre borgmestre.
Tilbagebetalingen mindsket med 12 år
Økonomien på Storebæltsbroen er så god, at det ikke længere er overordnede økonomiske hensyn, der er en hindring for, at man kan køre billigere eller gratis over Storebælt, mener de tre borgmestre. Ifølge A/S Storebælts egne tal er tilbagebetalingstiden nu bragt ned på 25 år mod de forventede 37 år ved åbningen i 1998.
Deputationen ser med stor bekymring på den nylige hensigtserklæring om en fremtidig fast forbindelse over Femern Bælt.
Det vil være dybt beklageligt, hvis økonomierne på de to forbindelser kædes sammen på en sådan måde, at det i de kommende mange år forhindrer samfundsgavnlige sænkninger af de meget høje takster på Storebæltsforbindelsen, mener borgmestrene.
Deputionen skal senere på efteråret mødes med Trafikminister Flemming Hansen for at diskutere taksterne på Storebælt.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.