AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Borgmestre: LA-forslag om at spare vil gå ud over velfærden

Det vil gå ud over kommunernes kernevelfærd, hvis Liberal Alliances skatteplan bliver ført ud i livet, lyder det fra flere borgmestre, som DR har talt med. Partiet vil hente 7,8 mia. kr. i besparelser på kommunernes administration for at bidrage til skattelettelser på 40 mia. kr., skriver kanalen.

- Det er et ekstremt vidtgående forslag. Det vil være en massakre på vores børn, unge og ældre. Anderledes kan det ikke være, siger Halsnæs' borgmester Steffen Jensen (S). Halsnæs står til at skulle spare 77 mio. kr. om året, hvis LA-planen bliver til virkelighed. Det fremgår af en beregning, som den liberale tænketank Cepos har lavet på baggrund af partiets skatteplan.

I Varde vil sparekravet være 90 mio. kr., og borgmester Sarah Andersen (V) siger, at det vil "slukke lyset i de små samfund". I Tønder ville besparelsen være på 89 mio. kr., og det ville koste arbejdspladser og gå ud over servicen, lyder det fra borgmester Jørgen Popp Pedersen (Slesvigsk Parti). Finansordfører for LA Ole Birk Olesen afviser kritikken og siger til DR, at de tre kommuner har 18, 21 og 22 pct. højere udgifter på administrationen end sammenlignelige kommuner.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/borgmestre-la-forslag-om-at-spare-vil-gaa-ud-over-velfaerden

GDPR