
Tonen og formen får nu borgmestrene til at klage til Folketinget over Thor Pedersen (V).
- Det er simpelthen træls at høre på, siger næstformandi KL, Anker Boye (S) til Politiken.
Borgmestrene er især utilfredse med, at finansministeren hævdede, at væksten i kommunernes økonomi har været større end den private i den tid, regeringen har siddet.
Det står i skarp kontrast til den virkelighed, som en række borgmestre sidder med i øjeblikket, hvor de er ved at få næste års budget til at hænge sammen.
- Det er notorisk bevist, at vi er holdt på en lavere vækst og har et skattestop, så skal han ikke foregøgle befolkningen, at de får meget mere. Sig det dog, som det er: Vi vil skattelettelser, ikke velfærd, i stedet for en retorik, som slet ikke har noget at gøre med virkeligheden, siger Anker Boye.
Borgmestre over hele landet fra V, K og S tog i går afstand fra finansministerens offentlige forbrugsfest.
- Vi kan ikke leve op til de økonomiske krav uden at røre de bløde områder. Så siger regeringen, at vi skal effektivisere, men den eneste måde er, at hjemmehjælperne løber stærkere, men de løber allerede så stærkt, de overhovedet kan, siger Odders borgmester, Niels-Ulrik Bugge (V) til Politiken.
- Jeg synes, at man skal være lidt mere socialt bevidst. Det er grunden til, at jeg er konservativ og ikke venstremand; jeg synes, at de stærkeste skuldre skal bære mest, siger Per Tærsbøl avisen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.