Silkeborg Centralsygehus viser vejen
Silkeborg Centralsygehus har som en af de første offentlige arbejdsgivere indført arbejdsgiverbetalt bredbåndforbindelse til medarbejderne, skriver Magasinet Statsindkøb.
En del privatansatte har i dag bredbåndsforbindelse i hjemmet betalt af arbejdsgiveren. Bredbånds-udgiften trækkes derefter fra i bruttolønnen, så indtægten på bundlinjen er den samme. Men fordelen for medarbejderen er, at der ikke skal betales skat af de ca. 400 kr. om måneden, som en hurtig netforbindelse koster. Fordelen for arbejdsgiveren er bl.a. en medarbejder, der kan være koblet på virksomhedens net også i fritiden.
Statsansattes Kartel har længe ment, at de mere end 130.000 statsansatte burde have ret til sådan en ordning, men det mener Personalestyrelsen ikke. Parterne har gennem længere ikke kunnet finde hinanden i spørgsmålet.
Medarbejdere i kø
Men mens der således på statens område ikke sker noget, har de kastet sig ud i det på Silkeborg Centralsygehus.
Her har foreløbig 160 medarbejdere i et par måneder fået deres bredbåndsforbindelse betalt af deres amtslige arbejdsgiver, og flere ansatte står i kø for at komme med i ordningen.
De 160 medarbejdere, der er kommet med i ordningen, svarer til ca. 15 procent af de ca. 1.100 medarbejdere, der har fået grønt lys af deres fagforening.
Tre ud af de i alt 12 fagforeninger, som organiserer sygehusets ansatte, har nemlig sagt nej tak; det gælder Yngre Læger, DJØF og jordemødrene. Dvs. at det i store træk er de højtlønnedes forbund, der har sagt nej, mens de øvrige gerne ville være med.
Et af modargumenterne er, at med en formindsket bruttoløn, bliver der lidt mindre at betale pension, feriepenge og overtidsbetaling af.
Dygtigere medarbejdere
Initiativet til ordningen kom fra arbejdsgiversiden.
- Det er da klart, fordi vi skønner at der er fordele for os også. Vi tror, at når medarbejderne får det redskab, som en hurtig netforbindelse er, så er der stor sandsynlighed for, at de vil dygtiggøre sig; de får en større tilskyndelse til at bruge computeren på en ny måde. Selvfølgelig vil de også bruge forbindelsen til en masse privat ? det blandet vi os ikke i. Men vi er jo alle sammen lidt fagidioter også, og efterhånden vil medarbejderne opdage, hvor nemt og hurtigt de kan få svar på spørgsmål og adgang til faglig viden i det hele taget. For eksempel i artikel-databaser eller i arbejdspladsens systemer. Og stort set alle faggrupper bruger jo computer i dag i forvejen, for eksempel EPJ (Elektroniske Patient Journaler, red.) eller medicinstyring, og er på denne måde vant til at bruge en computer, siger sygehusets IT-chef, John Wegner til bladet.
Tovtrækkeri
Når Statsansattes Kartel længe talt for en tilsvarende ordning for de statsansatte, skyldes det bl.a. at landets øverste skattemyndighed, Ligningsrådet, i efteråret fastslog, at statsansatte ligesom privatansatte også har ret til arbejdsgiverbetalt bredbånd via bruttolønnen.
Dermed burde vejen være banet for, at landets mere end 130.000 statsansatte får medarbejderbredbånd, mener Statsansattes Kartel, som repræsenterer 32 forskellige faglige organisationer for statsansatte.
Men så enkelt er det ikke, mener man i Personalestyrelsen. Man kan ikke bare sådan uden videre trække i bruttolønnen; det kræver en særlig hjemmel på den måde at fravige de centrale overenskomster, lyder det fra styrelsen. Som dermed fastslår, at spørgsmålet skal afgøres ved overenskomstforhandlinger.
Omvendt afviser man i Statsansattes Kartel at medarbejderbredbånd overhovedet er et overenskomstspørgsmål ? det er derimod et personalepolitisk spørgsmål, mener man fra medarbejderside.
Så foreløbig har de to parter ikke engang et fælles udgangspunkt for at begynde at tale sammen.
/mel
En del privatansatte har i dag bredbåndsforbindelse i hjemmet betalt af arbejdsgiveren. Bredbånds-udgiften trækkes derefter fra i bruttolønnen, så indtægten på bundlinjen er den samme. Men fordelen for medarbejderen er, at der ikke skal betales skat af de ca. 400 kr. om måneden, som en hurtig netforbindelse koster. Fordelen for arbejdsgiveren er bl.a. en medarbejder, der kan være koblet på virksomhedens net også i fritiden.
Statsansattes Kartel har længe ment, at de mere end 130.000 statsansatte burde have ret til sådan en ordning, men det mener Personalestyrelsen ikke. Parterne har gennem længere ikke kunnet finde hinanden i spørgsmålet.
Medarbejdere i kø
Men mens der således på statens område ikke sker noget, har de kastet sig ud i det på Silkeborg Centralsygehus.
Her har foreløbig 160 medarbejdere i et par måneder fået deres bredbåndsforbindelse betalt af deres amtslige arbejdsgiver, og flere ansatte står i kø for at komme med i ordningen.
De 160 medarbejdere, der er kommet med i ordningen, svarer til ca. 15 procent af de ca. 1.100 medarbejdere, der har fået grønt lys af deres fagforening.
Tre ud af de i alt 12 fagforeninger, som organiserer sygehusets ansatte, har nemlig sagt nej tak; det gælder Yngre Læger, DJØF og jordemødrene. Dvs. at det i store træk er de højtlønnedes forbund, der har sagt nej, mens de øvrige gerne ville være med.
Et af modargumenterne er, at med en formindsket bruttoløn, bliver der lidt mindre at betale pension, feriepenge og overtidsbetaling af.
Dygtigere medarbejdere
Initiativet til ordningen kom fra arbejdsgiversiden.
- Det er da klart, fordi vi skønner at der er fordele for os også. Vi tror, at når medarbejderne får det redskab, som en hurtig netforbindelse er, så er der stor sandsynlighed for, at de vil dygtiggøre sig; de får en større tilskyndelse til at bruge computeren på en ny måde. Selvfølgelig vil de også bruge forbindelsen til en masse privat ? det blandet vi os ikke i. Men vi er jo alle sammen lidt fagidioter også, og efterhånden vil medarbejderne opdage, hvor nemt og hurtigt de kan få svar på spørgsmål og adgang til faglig viden i det hele taget. For eksempel i artikel-databaser eller i arbejdspladsens systemer. Og stort set alle faggrupper bruger jo computer i dag i forvejen, for eksempel EPJ (Elektroniske Patient Journaler, red.) eller medicinstyring, og er på denne måde vant til at bruge en computer, siger sygehusets IT-chef, John Wegner til bladet.
Tovtrækkeri
Når Statsansattes Kartel længe talt for en tilsvarende ordning for de statsansatte, skyldes det bl.a. at landets øverste skattemyndighed, Ligningsrådet, i efteråret fastslog, at statsansatte ligesom privatansatte også har ret til arbejdsgiverbetalt bredbånd via bruttolønnen.
Dermed burde vejen være banet for, at landets mere end 130.000 statsansatte får medarbejderbredbånd, mener Statsansattes Kartel, som repræsenterer 32 forskellige faglige organisationer for statsansatte.
Men så enkelt er det ikke, mener man i Personalestyrelsen. Man kan ikke bare sådan uden videre trække i bruttolønnen; det kræver en særlig hjemmel på den måde at fravige de centrale overenskomster, lyder det fra styrelsen. Som dermed fastslår, at spørgsmålet skal afgøres ved overenskomstforhandlinger.
Omvendt afviser man i Statsansattes Kartel at medarbejderbredbånd overhovedet er et overenskomstspørgsmål ? det er derimod et personalepolitisk spørgsmål, mener man fra medarbejderside.
Så foreløbig har de to parter ikke engang et fælles udgangspunkt for at begynde at tale sammen.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
