Hvorvidt Lokalt Erhvervsklima er 'veltilrettelagt lobbyisme' eller 'kvalificeret hjælp til kommunerne' er vist afhængigt af, hvor man står. Jeg er udviklingskonsulent i en halvstor kommune og har blandt andet ansvar for at komme med oplæg til, hvordan vi kan forbedre muligheden for at drive erhverv i vores område.
I det arbejde har jeg på en og samme tid haft enormt stor nytte af Lokalt Erhvervsklima men samtidigt også måttet se mig selv bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at navigere rundt blandt fejlslutninger, overfortolkninger og simple misforståelser, når jeg hører Lokalt Erhvervsklima refereret.
Analysen kan det, den er sat i verden for at skulle kunne. Den skaber fokus på et område, der er af allerstørste betydning, ikke bare for DIs medlemsvirksomheder, men for vores mulighed for som offentlig forvaltning at levere de velfærdsydelser, borgerne i vores kommuner har behov for. Der går en lige linje - i hvert fald, når man anskuer emnet på nationalt plan- fra erhvervsklima, over skatteindtægter til velfærdsydelser.
Så, ja - Lokalt Erhvervsklima er et stykke veludført lobbyarbejde, men et vi bør hilse velkomment, da det i sidste ende kommer alle til gode, og fordi vi i kommunerne som både myndighed, serviceleverandør og samarbejdspartner har rigtig godt af en gang imellem at blive tvunget til at tage et kritisk vue ud over vores aktiviteter. Lokalt Erhvervsklima har i høj grad fået sparket gang i dialogen mellem erhvervsliv og kommune - og måske især der, hvor behovet har været størst.
Meget smalt felt
Det analysen derimod ikke er velegnet til er at pege på de væsentligste indsatsområder i den enkelte kommune. Dels er der ganske simpelt for få respondenter. I Slagelse Kommune har mindre end 65 virksomheder svaret. I kommunen er der flere tusinde CVR-numre.
Der er 96 kommuner, der skal rangeres indbyrdes. For mange af spørgsmålene, inklusive det ene spørgsmål, der vægter 1/3, placeres svaret på en skala fra 1-5. Da ingen i praksis scores til hverken 0 eller 5 bliver de 96 kommuner altså rangeret indbyrdes indenfor en meget smal skala. Med de relativt få respondenter er det ikke mange af dem der sidder med musen og klikker sig rundt i spørgeskemaet, der skal skifte svar fra 'utilfreds' til 'hverken-eller', før den enkelte kommune kan foretage nogle gevaldige spring på listen.
Læg dertil, at det næppe er alle respondenterne, der har et klart eller aktuelt billede af, hvordan de faktiske forhold tager sig ud, eller for den sags skyld har nogen erfaring at foretage deres tilfredshedsvurdering ud fra.
Med det i baghovedet bliver det tydeligt at Lokalt Erhvervsklima nok er 'kvalificeret hjælp til kommunerne' men alene til at sætte emnet på dagsordenen og bestemt ikke til at pege os i retning af, hvordan vi i præcis vores kommune kan forbedre forholdene for erhvervslivet. Og fred være med det. Til det formål har vi jo netop dialogen med erhvervslivet til at blive klogere, og det er den, der kan hjælpe os til at blive bedre.
Brug analysen rigtigt
Og så til hele pointen med dette indlæg: Brug Lokalt Erhvervsklima rigtigt.
Som dagsordensætter og som værktøj til at skabe fokus på det lokale erhvervsklima er den uforlignelig og til stor gavn. Det man endelig ikke må bruge den til, er at jagte forbedringer i placeringen, hvad enten der er tale om placeringen på totallisten eller blot pladser på et bestemt indsatsområde.
Bruges Lokalt Erhvervsklima på den måde til at sætte mål for det daglige arbejde i kommunen, er det i bedste fald meningsløst og i værste fald afsindigt demotiverende for de medarbejdere, der oplever, at deres indsats ikke afspejles i analysens resultater - eller for dem, der blot kan deres statistik.
Hold derfor fokus på at arbejde intensivt med at skabe bedre erhvervsklima - ikke bedre placeringer i erhvervsklimamålinger.
Jens Lerager, udviklingskonsulent, Center for HR og Udvikling, Strategi og HR i Slagelse Kommune
Debatten om Lokalt Erhvervsklima:
18. september: DI-underdirektør Hanne Schou: Nærmere inspirationskilde end forsimplet rangliste
13. september: KTC-formand Torben Nøhr: Erhvervsklimatop er uopnåelig for nogle kommuner
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
