FAABORG-MIDTFYN: Byråds- og folketingsmedlem Jane Heitmann (V) er for tiden på et halvt års orlov fra sin byrådspost, uden at det indtil videre er gået ud over hendes privatøkonomi. Det har vist sig umuligt for hende at slippe for fortsat at modtage sine hidtidige byrådsvederlag.
I en vejledning til kommunen har Social- og Indenrigsministeriet ifølge Fyens.dk meddelt, at reglerne siger, at et byrådsmedlem på orlov skal have vederlag de første tre måneder af orloven. Hvad enten byrådsmedlemmet vil have pengene eller ej, har kommunen pligt til at udbetale dem.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) vil ikke forholde sig til den konkrete sag, men meddeler skriftligt til Fyens.dk, at netop vederlagsreglerne under fravær er genstand for en igangværende analyse, og at hun 'i løbet af foråret (vil) tage stilling til, hvordan reglerne bedst skrues sammen fremadrettet'.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.