
Med centralismens indtog går man fra en tillidskultur til en mistillidskultur.
Sådan lyder kritikken fra idehistoriker Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole
- Der er mange tegn på, at det går ned ad bakke med den politiske kultur her i landet. Vi går fra en tillidskultur til en mistillidskultur. Når regeringen indfører mere og mere centralisme, så er det et tegn på, at dirigentstokken skal svinges endnu mere. Centralismen er regeringens kontrolorgan. Den stoler ikke på andre end sig selv, siger Jørgen Carlsen til Information.
Han mener, at udviklingen under den borgerlig-liberale regering er blevet endnu mere statsstyret.
Vil blande sig i alting
Sognepræst og Venstre-borgmester i Hobro Kommune, Jørgen Pontoppidan, er også skuffet over udviklingen siden magtskiftet i november 2001.
- Da regeringen eksempelvis solgte kommunalreformen, var der lagt op til mere kommunalt selvstyre. Men udviklingen er gået i den stik modsatte retning. Vi oplever stadig mere kontrol, og man fornemmer i høj grad, at regeringen vil blande sig i alting, siger Jørgen Pontoppidan.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.