Trekantområdets Brandvæsen har udsendt en instruks til alle medarbejdere om at stoppe med give håndtryk, når de hilser på hinanden. Det fortæller TV Syd. Det fremgår af et informationsbrev, som direktør Jarl Vagn Hansen har udsendt om corona-forholdsregler til alle medarbejdere og frivillige. Ud over normale hygiejneregler om god håndhygiejne, så indeholder brevet også en instruks til alle om at stoppe med at give håndtryk, når de hilser på hinanden.
Selvom kun seks danskere indtil videre er smittet med coronavirus, så vil karantæneramte medarbejdere hos Trekantområdets Brandvæsen betyde, at det bliver svært udføre slukning og andet redningsarbejde og hjælpe de borgere, der har brug for hjælp, forklarer Jarl Vagn Hansen. Nøglemedarbejerere er nemlig svære at erstatte, og det er bergænset, hvor mange ekstravagter man kan tage.
Han er også formand for foreningen Danske Beredskaber, der omfatter alle kommunale beredskaber. Her har man endnu ikke udsendt nogen overordnet instruks - men følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god håndhygiejne. Trekantområdets Brandvæsen betjener en befolkning på næsten 360.000 indbyggere i Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Billund og Vejen kommuner med omkring 500 medarbejdere fordelt på 20 brandstationer. Også politifolk skal droppe håndtrykkene, som det ellers er kotyme at starte vagtskifte med.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.