dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Dårligt at sprede sig over flere rådhuse

Effektiviteten falder og en ny fælles kultur har svært ved at gro frem, advarer konsulenter
4. MAJ 2006 10.32
Selv om politikerne i Faaborg-Midtfyn i valgkampen lovede at der ikke skulle bruges en krone på nyt byggeri, har kommunens direktion nu alligevel bestilt en konsulentrapport til 50.000 kroner om de fremtidige fysiske rammer for administrationen i den ny kommune.

Anbefalingen fra konsulenterne er meget klar: Byg et nyt rådhus, der kan rumme alle 450 medarbejdere. For ved at fordele arbejdspladserne fem steder vil effektiviteten falde, påpeger konsulenterne. Tværgående projektorienteret arbejde vil tage over 20 procent så lang tid på grund af kørsel på landeveje og manglende nærhed til kolleger, fremfører de.

De advarer desuden mod, at der let kan opstå fem forskellige administrative kulturer, og den decentrale opbygning vil gøre det sværere at få kvalificeret arbejdskraft, som i de kommende år bliver en mangelvare.

Dårligt for en fælles kultur
Dermed er rapporten en klar støtte til kommunaldirektør Benny Balsgaard, der mener, at det ikke hensigtsmæssigt at udnytte fem rådhusbygninger.
- Det vil aldrig blive godt, når der skal skabes en fælles kultur, siger han til Fyens Stiftstidende.

Rapporten skal drøftes af politikerne på et lukket temamøde i dag.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/daarligt-at-sprede-sig-over-flere-raadhuse

GDPR