
SYDDANMARK: Danfoss, der i forvejen har bidraget til forundersøgelserne af sin gamle forurening ved stranden på Nordals, fortsætter nu sit engagement i at få ryddet op, oplyser Region Syddanmark.
Regionen er nu sammen med Sønderborg Kommune og Danfoss gået ind i en partnerskabsaftale om oprensning af generationsforureningen ved Himmark Strand. Det er ambitionen, at oprensningen er gennemført i løbet af 2023. Danfoss vil bidrage med 25 mio. kr. til oprensningen, som skal supplere de midler, Himmark Strand får tilført fra finansloven.
Formålet er, at forureningen ikke længere skal udgøre en risiko for vandmiljøet. Og så vil badeforbuddet på stranden også kunne blive ophævet – alt sammen til gavn for både borgere, naturen og udviklingen af turismen i området.
Graveløsning
Der er afsat 630 mio. kr. på finansloven for 2021 til at gå i gang med oprydningen af de første af Danmarks ti generationsforureninger – inklusiv Himmark Strand.
Den endelige pris for oprensningen af Himmark Strand afventer resultatet af den igangværende detailplanlægning. Men det forventes, at prisen ligger mellem 133 mio. kr. og 172 mio. kr. Danfoss har tidligere givet tilsagn om at bidrage til at få fjernet forureningen og har nu tilkendegivet, at virksomheden vil bidrage med yderligere 25 mio. kr. til oprensningen.
Danfoss har allerede bidraget med ca. ti mio. kr. til forundersøgelsen af forureningens omfang og indhold samt forarbejdet til selve oprensningsprojektet.
Den politiske følgegruppe for Himmark Strand valgte i juni 2020 en graveløsning, hvor man fjerner forureningen ved at grave forurenet jord på både land, strand og havbund op.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.