Danmark i front med efteruddannelse

- Med de udfordringer, som det danske arbejdsmarked står over for i de kommende år, er den helt store opgave at øge indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Både her, men også i forhold til at få flere ledige i beskæftigelse spiller voksen- og efteruddannelsessystemet en central rolle, og derfor er det helt afgørende, at staten bevarer sit engagement i denne opgave, udtaler Erik Fabrin, formand for KL?s IT- og erhvervsudvalg i en kommentar til en netop offentliggjort rapport om voksen- og efteruddannelsesindsatsen i Danmark.

Rapporten viser, at arbejdsgiverne gennem den høje prioritering af VEU-indsatsen leverer et væsentligt bidrag til at sikre et fleksibelt arbejdsmarked, hvor medarbejdernes kompetencer løbende tilpasses ændringer i arbejdsmarkedets krav og behov. Bag rapporten står VEU-trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.

Danmark har et velfungerende efteruddannelsessystem for voksne. Og Danmark anvender langt flere ressourcer på denne opgave end andre OECD-lande. Danmark ligger således internationalt i top. Det er hovedkonklusionen i rapporten. Den høje internationale placering skyldes i høj grad et betydeligt engagement fra arbejdsgiverside i forhold til at sikre medarbejdernes løbende deltagelse i voksen- og efteruddannelse.

Rapporten viser blandt andet, at:
- 85 pct. af de offentlige arbejdspladser i dag foretager strategisk kompetenceudvikling
- der bruges 10 mia. kr. til VEU ? kommunerne bruger ca. 3 mia. kr. årligt på kompetenceudvikling
- voksen- og efteruddannelse i stor udstrækning sker via læring og kompetenceudvikling på arbejdspladsen og i tilknytning til jobbet, og ikke kun gennem formaliseret voksen- efteruddannelse.
- VEU- trepartsudvalget har i kortlægningen peget på muligheden for at styrke indsatsen yderligere gennem målretning af de eksisterende tilbud og gennem justeringer af rammerne for gennemførelsen. Udvalget peger således på
- at det er en stor udfordring at få motiveret de læse-svage. Kortlægningen peger på, at ca. 750.000 personer i fremtiden skønnes at få utilstrækkelige læsefærdigheder. Heraf karakteriseres 150.000-200.000 personer som meget dårlige læsere
- at der derfor er behov for en øget indsats for de læse- skrive- og/eller regnesvage ? ikke mindst for de ufaglærte
at øge danskundervisning for personer, der ikke har dansk som talesprog
- at fastholde behovet for at opkvalificere ledige