dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Danmark i front med efteruddannelse

Efter-uddannelse skal sikre flere indvandrere på arbejds-markedet, mener KL's Erik Fabrin
- Med de udfordringer, som det danske arbejdsmarked står over for i de kommende år, er den helt store opgave at øge indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Både her, men også i forhold til at få flere ledige i beskæftigelse spiller voksen- og efteruddannelsessystemet en central rolle, og derfor er det helt afgørende, at staten bevarer sit engagement i denne opgave, udtaler Erik Fabrin, formand for KL?s IT- og erhvervsudvalg i en kommentar til en netop offentliggjort rapport om voksen- og efteruddannelsesindsatsen i Danmark.

Rapporten viser, at arbejdsgiverne gennem den høje prioritering af VEU-indsatsen leverer et væsentligt bidrag til at sikre et fleksibelt arbejdsmarked, hvor medarbejdernes kompetencer løbende tilpasses ændringer i arbejdsmarkedets krav og behov. Bag rapporten står VEU-trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.

Danmark har et velfungerende efteruddannelsessystem for voksne. Og Danmark anvender langt flere ressourcer på denne opgave end andre OECD-lande. Danmark ligger således internationalt i top. Det er hovedkonklusionen i rapporten. Den høje internationale placering skyldes i høj grad et betydeligt engagement fra arbejdsgiverside i forhold til at sikre medarbejdernes løbende deltagelse i voksen- og efteruddannelse.

Rapporten viser blandt andet, at:
- 85 pct. af de offentlige arbejdspladser i dag foretager strategisk kompetenceudvikling
- der bruges 10 mia. kr. til VEU ? kommunerne bruger ca. 3 mia. kr. årligt på kompetenceudvikling
- voksen- og efteruddannelse i stor udstrækning sker via læring og kompetenceudvikling på arbejdspladsen og i tilknytning til jobbet, og ikke kun gennem formaliseret voksen- efteruddannelse.
- VEU- trepartsudvalget har i kortlægningen peget på muligheden for at styrke indsatsen yderligere gennem målretning af de eksisterende tilbud og gennem justeringer af rammerne for gennemførelsen. Udvalget peger således på
- at det er en stor udfordring at få motiveret de læse-svage. Kortlægningen peger på, at ca. 750.000 personer i fremtiden skønnes at få utilstrækkelige læsefærdigheder. Heraf karakteriseres 150.000-200.000 personer som meget dårlige læsere
- at der derfor er behov for en øget indsats for de læse- skrive- og/eller regnesvage ? ikke mindst for de ufaglærte
at øge danskundervisning for personer, der ikke har dansk som talesprog
- at fastholde behovet for at opkvalificere ledige

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/danmark-i-front-med-efteruddannelse

GDPR